AIDS-fondet: Regeringen svigter verdens kvinder i ny finanslov

Laurits Holdt

Regeringens forslag til finanslov for 2016, der blev fremlagt tirsdag, møder stor kritik fra de danske organisationer, der arbejder med udvikling og humanitært arbejde. De såkaldte rammeorganisationer beskæres med omkring en fjerdel.

Fra AIDS-fondet, der i sit internationale virke arbejde med hiv og aids i udviklingslande, kommer der også kraftig kritik. Kritik af, at regeringen på den ene side siger, at den vil prioritere kvinders rettigheder, ligestilling og seksuel sundhed og så skæres store beløb af de danske midler til den internationale indsats imod nhiv og aids, der er en førende årsag til dødsfald blandt kvinder i den fødedygtige alder.

Organisationen skriver følgende i en pressemeddelelse:

Regeringen siger, at den vil sætte piger og kvinder i centrum for udviklingsbistanden. Samtidig lægger den op til store nedskæringer af hiv-indsatsen i verdens fattigste lande, hvilket vil spænde ben for kvinders og pigers muligheder for at opnå sundhed og ligestilling.
 
“Aids er på verdensplan den førende dødsårsag blandt kvinder i den fødedygtige alder, og stadigt flere unge dør af aids. Det er meget veldokumenteret, at kvinder og unge piger er særligt udsatte overfor hiv, især i Afrika syd for Sahara. Derfor er det en selvmodsigelse, når regeringen siger, at den vil prioritere seksuel og reproduktiv sundhed blandt de fattigste kvinder og unge piger og så samtidig skærer hårdt i støtten til den globale hiv-indsats,” siger Laura Kirch Kirkegaard, der er international chef i AIDS-Fondet.
 
Den globale indsats mod hiv og aids har de seneste 15 år opnået store resultater. I de fleste lande daler smittetallene og flere får adgang til medicin. Men kvinder og unge piger har på grund af manglende ligestilling og selvbestemmelse ikke fået lige andel i fremskridtet.
 
Brug for nye våben i kampen mod hiv og aids

Unge kvinder mellem 15 og 24 år er de mest sårbare med smitterater, der er dobbelt så høje som blandt jævnaldrende mænd. Denne ulighed skyldes i høj grad, at unge kvinder ikke har mulighed for at beskytte sig selv mod hiv. Derfor er brug for alternativer til kondomet, som giver kvinden selvbestemmelse og mulighed for at blive gravid. Lige nu forskes der i både vacciner og en ny forebyggelsesmetode, kaldet microbicider.
 
“Danmark har bidraget økonomisk til forskningen i ny forebyggelse i en årrække, fordi vi ikke kan komme epidemien til livs uden nye forebyggelsesredskaber. Regeringen vil skære støtten til forskningen væk, og det er virkelig visionsløst på et tidspunkt, hvor der internationalt er bred enighed om, at alle sejl skal sættes for at stoppe epidemien inden år 2030,” siger Laura Kirch Kirkegaard.
 
Nedskæring på behandling i udviklingslandene

En anden stor nedskæring rammer Den Globale Fond, der arbejder på at bekæmpe hiv/aids, tuberkulose og malaria i verdens fattigste lande. Fonden giver i dag mindst 8 millioner mennesker adgang til livsvigtig hiv-behandling. Samtidig giver den gravide kvinder, der lever med hiv, adgang til behandling, som forebygger, at de smitter deres børn med hiv ved fødslen.
 
“Forebyggelse af mor-til-barn-smitte er både billig og effektiv. Med de redskaber, som vi har i dag, er det fuldstændig unødvendigt, at børn skal have hiv i vuggegave. Og jeg mener, at vi som rigt land med en unik tradition for at støtte hiv-indsatsen også har en moralsk forpligtelse til at sikre, at fremtidige generationer fødes uden hiv,” siger Laura Kirch Kirkegaard.
 
Civilsamfundsindsatsen er central

Hiv-indsatsen er et stærkt eksempel på, hvordan civilsamfundet kan bidrage til at opnå bedre adgang til sundhed og til rettigheder for udsatte grupper. Både som en kritisk stemme i internationale beslutningsprocesser og som aktør lokalt, hvor organisationer arbejder på græsrodsniveau for at ændre for eksempel kriminalisering af homoseksualitet. Derfor er regeringens bebudede nedskæringer af civilsamfundspuljen (CISU), også et anslag mod det udviklingsarbejde, som blandt andet AIDS-Fondet udfører med udsatte grupper i det globale Syd.
 
“Samlet set er der tale om en nærmest total annullering af det danske bidrag til hiv-indsatsen – en indsats, som vi oplever stor folkelig opbakning til. I det internationale samfund er der også bred enighed om vores fælles ansvar for at løfte indsatsen i de kommende fem år. Jeg tror, at det bliver temmelig svært for regeringen at forsvare nedskæringerne, når den skal være vært for Women Deliver-konferencen til maj,” siger Laura Kirch Kirkegaard.

Besparelserne

Besparelserne på hiv/aids-området er meget omfattende.

  • Civilsamfund i Udviklings (CISU) pulje til partnerskabsprojekter mellem danske og afrikanske civilsamfundsorganisationer beskæres fra 150 millioner kroner i 2015 til 110,6 millioner i 2016
  • De fleste bilaterale sundhedsprogrammer udfases, og med afvikling af støtten til blandt andet Mozambique vil der fremover kun være støtte til sundhed og hiv/aids i Kenya og Tanzania.
  • Den Globale Fond til Bekæmpelse af AIDS, Tuberkulose og Malaria vil ikke som lovet på en international donorkonference modtage det fulde bidrag på 165 millioner kroner årligt i 2015 og 2016. Bidraget nedsættes til 100 millioner årligt, og der er ikke afsat midler til den næste genopfyldning for 2017-2019. Fonden spiller en afgørende rolle i at finansiere hiv-behandling til verdens fattigste og for at forebygge mor-til-barn-smitte. International HIV/AIDS Alliance vil ikke fremover blive støttet i deres hiv-forebyggende arbejde med LGBT-personer i Afrika.
  • International AIDS Vaccine Initiative (IAVI) vil ikke modtage yderligere bidrag efter 2017, hvor deres nuværende 3-årige bevilling på 15 millioner udløber.
  • International Partnership for Microbicides (IPM) vil ikke modtage yderligere bidrag efter 2016, hvor deres nuværende 3-årige bevilling på 15 millioner udløber.
  • UNAIDS, FNs hiv/aids-organisation, bliver beskåret med 15 millioner kroner i 2016. Andre FN-organer, som også arbejder med hiv/aids, beskæres ligeledes.