Amnesty: Globale brands profiterer på børne- og tvangsarbejde

palmeolie
Mange hverdagsprodukter indeholder palmeolie.
Foto: Screengrab fra a href="https://vimeo.com/193671891>Amnesty Internationals video
Laurits Holdt

KØBENHAVN, 30. November 2016 (Amnesty): Verdens mest populære producenter af fødevare- og husholdningsprodukter sælger is, supper, chokolade, tandpasta, shampoo og mange andre hverdagsprodukter med palmeolie, som er udvundet gennem børne- og tvangsarbejde i Indonesien.

Det dokumenterer en ny Amnesty-rapport, der har kigget nærmere på fem plantager, som er drevet af verdens største palmeolieproducent, Wilmar. Ni globale virksomheder – Unilever, Nestlé, Procter & Gamble, Colgate-Palmolive, Kellogg’s, Reckitt Benckiser, ADM og AFAMSA – får alle leveret palmeolie fra Wilmars plantager, hvor børn helt ned til otte år udfører farligt og fysisk hårdt arbejde.

Amnestys researchere har blandt andet talt med en tiårig dreng, der begyndte at arbejde i en plantage for to år siden og nu er gået ud af skolen for at hjælpe sin far. Han står op klokken seks og samler og transporterer palmefrugter seks timer om dagen alle ugens dage med undtagelse af søndag.

”Jeg går ikke i skole. Jeg bærer selv sække med frugt, men kan kun bære den halvfyldt. Det er hårdt at bære sækken, fordi den er så tung. Jeg gør det også, når det regner, men det er svært. Mine hænder brænder, og det gør ondt i kroppen”, fortæller drengen, der langt fra er den eneste, der dagen lang må bære rundt på sække med palmefrugter på op til 25 kilo.

Amnesty har i forbindelse med rapporten talt med 120 børn, kvinder og mænd, der kan berette om et arbejdsliv fuld af krænkelser. Udover børnearbejde afslører undersøgelsen, at kvinder bliver tvunget til at arbejde for en dagsløn på helt ned til 2,50 dollars, og selv om de har knoklet i plantagerne i årevis, er de stadig ikke fastansatte og har hverken sygeforsikring eller pension.

Som de øvrige arbejdere skal de nå urimelige mål, der blandt andet inkluderer hårdt fysisk arbejde som at skære palmefrugter ned fra 20 meters højde med tungt manuelt udstyr.

Derudover lider mange af arbejderne af forskellige skader, fordi den meget skadelige gift ’paraquat’ stadig anvendes i plantagerne, selv om både EU og Wilmar selv har forbudt den.

Wilmar erkender, at der er problemer i plantagerne. Men på trods af krænkelserne er tre ud af fem af de producenter, som Amnesty har undersøgt i Indonesien, blevet certificerede som bæredygtige producenter, selv om de altså langt fra lever op til kravene.

”Rapporten viser tydeligt, at virksomhederne har brugt certificeringsordningen som et skjold for at afværge mere kontrol. Vores undersøgelser afslører, at disse virksomheder har en klar politik på området på papir, men ingen af dem kunne se de helt åbenlyse problemer i Wilmars leverandørkæde”, siger Seema Joshi, leder af Amnesty Internationals sekretariat for virksomheder og menneskerettigheder.  

Download rapporten The Great Palm Oil Scandal (PDF, 148 sider – på engelsk)