Gå til hovedindhold

Mobile menu

Civile veteraner – hvor er I henne?

Danmarks bidrag til fremme af international fred og sikkerhed omfatter udsendelse af militære og civile danskere til konfliktområder. Soldater-veteranerne har efterhånden opnået en berettiget anerkendelse for deres indsats. Men hvad med vore civile veteraner?

UNphoto/Alexis Masciarelli (arkiv)

Danmarks aktive udenrigspolitik lader sig kun udføre gennem de danske kvinder og mænd, som lader sig udsende til områder med krig med tilhørende ubehageligheder og farer.

I Forsvarsministeriets såkaldte ”Servicetjek af Veteranindsatsen” fra 2015 bliver den aktuelle danske holdning til vores veteraner forklaret:

”Veteraner har været sendt til nogle af verdens brændpunkter for at forsvare det liv og de værdier, som vi tror på. Vi skal værdsætte de udsendtes mod og deres vilje til at handle. Deres indsats og deres særlige kompetencer skal anerkendes og respekteres”.

Anerkendelse af alle danske udsendte

Gode og rigtige ord som henvender sig til - og om - de ca. 50.000 danske soldater, som siden 1948 har været udsendt i internationale missioner. Som tidligere soldat glæder det mig! Men hvad med de tusinder af civile danskere, som gennem frivillige udsendelser også har bidraget til en bedre verden? Den officielle veteranpolitik retter sig primært mod soldater og kun lejlighedsvis omtales andre statsansatte fra politiet og Beredskabsstyrelsen.

Jeg tager hjelmen af for de civile udsendte fra FN, Læger uden Grænser, Folkekirkens Nødhjælp, Udenrigsministeriet/DANIDA, Røde Kors m.fl., som jeg og andre soldater har mødt derude. De internationale civile udsendtes indsats har ofte været afgørende for, at krigens virkninger på civile blev afbødet og for opnåelsen af en varig fred. Uden deres indsats havde den militære indsats været nyttesløs.

For de udsendte soldater og deres pårørende er der gennemført en række tiltag, som årligt beløber sig til 150-200 mio. kroner årligt. Hertil kommer en omfattende indsats af frivillige. I flæng kan nævnes psykologsamtaler efter hjemkomst, oprettelse af Veterancenteret i Ringsted, veterancaféer i mange byer, flere veteranhjem, national flagdag 5. september både centralt i København og i mange kommuner samt medaljer. Ikke mindst anerkendelsen af soldaternes indsats ser jeg som et kærkomment tiltag, hvortil naturligvis kommer indsatsen for pårørende incl. børn og de soldater, som har pådraget sig post traumatisk stress syndrom (PTSD).

Samtænkning derude har altid været en udfordring. Men hjemme vi burde kunne samles en øget anerkendelse af de civiles indsats for en bedre verden. Jeg håber derfor på, at flagdagen fremover også vil blive anvendt til at hædre den civile indsats med deltagelse af mange tidligere civile udsendte uanset deres konkrete organisation. Tilsvarende at bl.a. veterancaféerne m.fl. vil blive et mødested for både soldater og civile udsendte.

Jeg håber meget på, at dette blog-indlæg vil kunne tjene som opstart på en dialog, som kunne føre til øget anerkendelse af alle de danske udsendte, også civile. Det er fortjent.