Annoncør: Danida Fellowship Centre (DFC)

Ansøgningsfrist: 05/08/2016

Job: Danida Fellowship Centre søger to studentermedarbejdere pr. 1. september 2016



 

To studentermedarbejdere

pr. 1. september 2016

 

 

Danida Fellowship Centre (DFC) varetager den Danida-støttede stipendievirksomhed i Danmark samt den praktiske administration af den Danida-finansierede udviklingsforskning. DFC tilrettelægger studieophold for ca. 1000 stipendiater årligt fra 30-40 forskellige udviklings­lande og driver kollegium på Frederiksberg.

DFC har et uformelt arbejdsmiljø og pt. 17 fastansatte medarbejdere. Karakteristisk for centret er stipendieprogrammets og forskningsadministrationens mangeartede opgaver, som forudsætter gode samarbejdsevner af alle på centret. DFCs eget kollegium har 69 kollegie­værelser. Derudover har DFC yderligere lejet 11 kollegieværelser i Storkøbenhavn.

Fra midt 2017 vil DFC-kontoret have hovedsæde i Holbæk, mens DFC-kollegiet bibeholdes på Frederiksberg.

Kvalifikationer:

  • Har du arbejdet/opholdt dig længere tid i et udviklingsland?
  • Ønsker du et spændende og anderledes arbejde med stipendiater

i alderen ca. 25–50 år fra Danidas samarbejdslande?

  • Taler du godt engelsk og har du flair for IT og brugen af sociale medier?
  • Kan du arbejde på skæve tidspunkter?
  • Har du mindst to år tilbage af studiet?
  • Er du en udadvendt og ansvarlig person, der ikke er bange for at tage ordet i større forsamlinger?

……så kan et studenterarbejde på DFC være noget for dig.

På DFC kommer du til at:

  • Hente stipendiater i lufthavnen, når de ankommer til Danmark
  • Vise stipendiater til rette på deres første hverdag i København
  • Bringe stipendiater ud til deres studiested og lave introduktion med studiestedet
  • Stå som caféansvarlig om aftenen på DFC kollegiet
  • Være ansvarlig for afviklingen af sociale og kulturelle aktiviteter i weekender
  • Assistere ved diverse arrangementer som f.eks. debataftener og studieture
  • Indgå i et team på ca. 8 studentermedarbejdere med arbejdsplads på Frederiksberg.

Lyder ovenstående som noget for dig, så send en elektronisk ansøgning og dit CV til:

Danida Fellowship Centre på: [email protected]

Ansøgningen skal være os i hænde senest 5. august 2016. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2016. Samtaler vil finde sted i uge 32.

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til program- og kommunikationskoordinator Lene Christina Mosegaard på tlf.: 35 24 84 66 eller projektadministrator Githa Bruun på tlf.:35 24 84 62.

Læs mere om DFC på: www.dfcentre.com

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.