Danida lancerer nyt program for private partnerskaber

26373378992_b6717f5887_o
Vestas nu får tilsagn om støtte til at udvikle en ny vindmølle tilpasset micro-grid og lokale forhold i Kenya.
Foto: DennisM2/Flickr
Forfatter billede

Fem nye partnerskaber

Projektet i Kenya gennemføres i samarbejde med den danske organisation VedvarendeEnergi og DTU. De skal sammen med lokale virksomheder udvikle nye alternative energiløsninger, der kan hjælpe fattige kenyanere med billig strøm. Projektet går ud på at integrere mindre vindturbiner og solenergi i samlet netværk. 

 

Udover projektet i Kenya har udenrigsministeriet givet tilsagn om støtte til fire andre innovative partnerskaber.

 

Det drejer sig om ulandsorganisationen CARE Danmark og Christian Hansen A/S med et projekt om biologisk plantebeskyttelse i Kenya. 

 

Interesseorganisationen Landbrug&Fødevarer med Arla som forretningspartner og et projekt om bæredygtig vækst i mejerisektoren i Nigeria. 

 

Et partnerskab mellem Global Alliance for ImprovedNutrition og Arla om udvikling af mejerimarkedet i Etiopien. 

 

Og endelig Bestseller, der planlægger et samarbejde med blandt andet Dansk Initiativ for Etisk Handel i Myanmar. Målet er at sætte en ny standard i Myanmar ved at forbedre arbejdsforholdene for ansatte på tekstilfabrikker i det fattige sydøstasiatiske land.

Kristian Jensen (V), der som udenrigsminister stod bag programmet, siger; 

”Der blæser nye vinde i regeringens udviklingspolitiske engagement. Nøgleordet er partnerskaber med den private sektor, fonde, civilsamfund, internationale organisationer og regeringer".

"Det er helt nødvendigt, hvis vi skal leve op til de 17 nye ambitiøse verdensmål om at fjerne al fattigdom og skabe bæredygtig udvikling inden 2030".

"For med verdensmålene følger en prisseddel på billioner af dollars, som er helt urealistisk for mig og resten af verdens finansministre at betale alene. Det er en fælles opgave. For hele verdenssamfundet. Og for at komme i mål kræver det, at vi inddrager den private sektor med noget, der ligner stormstyrke.” (en billion er tusind milliarder, red.)

Udviklingsminister Ulla Tørnæs og ansvarlig for programmet, siger: 

”Der har været en kolossal interesse og hård konkurrence om at få støtte fra det nye program. Det viser, at store dele af erhvervslivet er enigt i, at der er en sammenhæng mellem deres langsigtede succes – og indfrielsen af de 17 nye verdensmål". 

"Jeg er glad for, at Vestas er med fra start og Vestas engagement med et projekt i Kenya er et godt eksempel på et win-win-win projekt".

For det første får fattige kenyanere adgang til strøm, der kan puste gang i lokal produktion, skabe jobs og vækst. For det andet er strømmen grøn, så væksten er bæredygtig. Og for det tredje styrker Vestas sin position på det kenyanske marked, hvor der er et stort udækket behov for innovative (nytænkende) energiløsninger.” 

Anders Vedel, Executive Vice President for Business Unit Power Solutions i Vestas, siger: 

”Vi mener, at vind, med den rette teknologi, kan blive en central del af elforsyningen i landdistrikterne i bl.a. Afrika. Vi er derfor meget glade for at vores projekt er blandt de udvalgte".

"Vestas har lang erfaring med at opbygge nye markeder, blandt andet på det afrikanske kontinent, og vi ser frem til, sammen med vores partnere i projektet, at undersøge markedsmulighederne i dette nye segment og samtidig understøtte en bæredygtig udvikling i landdistrikterne.”