Danmark åbner nyt innovationscenter i Israel

Forfatter billede

Om de danske innovationscentre

Innovation Centre Denmark er et samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet.

Foruden centret i Tel Aviv har Danmark innovationscentre i Shanghai, Silicon Valley, München, Sao Paulo, New Delhi og Seoul.

Centrene har til opgave lokalt at bistå danske virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner med adgang til udenlandsk viden, netværk, teknologi, kapital og markeder.

I 2015 svarede 50 procent af brugerne af innovationscentrene i en ekstern evaluering af innovationscentrene, at de uden innovationscentrenes bistand ikke ville have opnået samme resultater.

Innovationscentrene arbejder tæt sammen med Invest in Denmark og er med til at markedsføre danske forsknings- og innovationsmiljøer med henblik på tiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark.

Dansk innovation, forskning, vækst og beskæftigelse bliver styrket med åbningen af et nyt dansk innovationscenter i Tel Aviv, der giver danske virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner nye muligheder for at indgå partnerskaber, udveksle viden og skabe innovation med de allerbedste forsknings- og innovationsmiljøer i Israel.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) peger på, at der findes stærke forsknings- og innovationsmiljøer i Israel, blandt andet inden for sundhedsområdet og grøn energi.

Åbning i Eigtveds Pakhus

Innovationscentret i Tel Aviv er det syvende danske center af sin art.

I forbindelse med åbningen af det nye innovationscenter lancerer Uddannelses- og Forskningsministeriet en handlingsplan, der skal styrke videnssamarbejde med Israel.

Handlingsplanen indeholder 12 konkrete initiativer, og det nye innovationscenter spiller en central rolle i implementeringen af handlingsplanen.