Dansk erhvervsdelegation i verdens næststørste flygtningelejr

14344707682_b26abda617_o1
Zaatari flygtningelejren i Jordan
Foto: World Bank/Flickr
Forfatter billede

Det primære sigte for erhvervsdelegationen er de internationale nødhjælpsorganisationer, der driver lejrene, og som kunne tænkes at investere i de danske firmaers løsninger inden for it, infrastruktur, sundhed og flygtningeboliger.

De deltagende virksomheder får, ifølge Dansk Industri, inspiration og støtte før, under og efter delegationen til udvikling af innovative løsninger og partnerskaber med andre virksomheder og hjælpeorganisationer.

Fokus vil være på Jordan, men ideen er, at løsningerne kan målrettes andre globale markeder med lignende udfordringer.

Læs også Nyt projekt skal styrke danske selskabers position på nødhjælpsmarkedet

Za’atari-lejren i Jordan er verdens næststørste flygtningelejr. De 80.000 flygtninge i Za’atari-lejren bor fordelt i 24.000 skurvogne.

Lejren rummer 3.000 butikker, heraf flere supermarkeder. 60 procent af beboerne i den erhvervsaktive alder har, ifølge UNHCR, en eller anden form for indtægtsgivende beskæftigelse.

Alle huse og butikker har elektricitet 11 timer i døgnet.

Der er ni skoler med 21.000 elever, to mindre hospitaler og ni sundhedscentre i Za’atari-lejren