Dansk fregat afsted for at hjælpe mod IS

Forfatter billede

Ifølge regeringen skal en dansk fregat i begyndelsen af det nye år sendes til Det Indiske Ocean, hvor den skal yde støtte til et amerikansk hangarskib, der indgår i kampen mod IS. Det sker angiveligt efter ønske fra koalitionen.

Et bredt flertal i Folketinget gav allerede i foråret mandat til, at Danmark stiller "yderligere militære bidrag" til rådighed for den internationale indsats mod IS, hvis USA eller koalitionen bad om det.

Indtil videre har Enhedslisten og SF taget klar afstand fra at optrappe Danmarks krigsindsats, noterer avisen.

Ifølge Radio24syv er det den danske fregat HDMS Peter Willemoes, som skal sendes af sted i minimum tre måneder. Der er omkring 130 danske soldater på fregatten, og efter planen – hvis beslutningen bliver endeligt vedtaget i Folketinget – skal fregatten sejle fra Danmark i begyndelsen af februar, hvor soldaterne i første omgang skal gennemgå en træningsmission i Middelhavet.

DANMARKS INDSATS MOD IS

  • Indtil midten af december havde Danmark syv F16-kampfly og et Hercules transportfly udsendt til krigen mod IS.
  • Ca. 60 specialstyrker rådgiver irakiske tropper i kamp og kan indkalde luftangreb.
  • Derudover træner og uddanner godt 130 danske soldater irakiske sikkerhedsstyrker i Irak. Fra næste år udvides bidraget med ca. 20 ingeniør- og konstruktionstropper.
  • Et dansk radarbidrag overvåger luftrummet over Irak og det østlige Syrien, og danske stabsofficerer er tilknyttet koalitionens hovedkvarterer.
  •