Danske bilister giver rent drikkevand til 1.000 afrikanske familier

Forfatter billede
Nu udkommer en børne- og familiebog om initiativet for at oplyse danske familier om manglen på vand i U-lande.
 

I 2013 rejste USAs præsident Obama til Sverige for bl.a. at nærstudere vanddunken ’Solvatten’, der med hjælp fra solens stråler omdanner snavset vand til rent drikkevand og hjælper familier i Afrika.  

Danske billister støtter Solvatten-projektet og giver vand til familier i Uganda, når de vasker bil hos Q8 i Danmark.  

”Sidste år resulterede danskernes bilvaske hos os i omkring 1.000 Solvatten-vanddunke til familier i Uganda, og vi satser på samme antal i år”, siger Annette Hansen, Head of CSR hos Q8 Danmark.  

’Solvatten’ er en vanddunk med plads til 10 liter væske, som renser snavset vand ved hjælp af solens stråler, når vandet i dunken når op på 75 grader. Det sikrer rent vand til en familie på fem-seks personer i op til syv år, da den ikke kræver reservedele eller batterier.  

Vil oplyse danske familier om manglen på vand

Q8 lancerer nu en pixibog for både små og store, der fortæller historien om, hvordan Solvatten-vanddunken kan afhjælpe manglen på vand i Uganda, hvor en fjerdedel af befolkningen på 38 millioner lever uden elektricitet og drikkevand.  

”Vi håber, at fremtidens yngre generationer vil engagere sig i at hjælpe mennesker i udsatte lande. Derfor har vi skrevet en lille børne- og familiebog om, hvordan vi hjælper med at skaffe drikkevand til familier i Uganda,” siger Annette Hansen. 

Bogen har titlen ’Fu-Ture – Sol skaber rent vand’ og er skrevet i samarbejde med den svenske børnebogsforfatter Mikael Rosengren. Her flyver superhelten Fu-Ture over skyerne med en Solvatten-vanddunk og hjælper børn i Uganda. Bogen udleveres i forbindelse med en bilvask på udvalgte Q8-servicestationer fra den 28. august og så længe lager haves.