De nye globale udviklingsmål og Danmark

Laurits Holdt

Mellemfolkeligt Samvirke lancerer sammen med 24 danske organisationer en rapport, der kommer med 102 bud på, hvordan vi kan løse nogle af de helt store spørgsmål og udfordringer, verden står over for. Organisationen skriver selv om rapporten:

Verdens vigtigste år

Og med god grund. 2015 bliver de store beslutningers år. Det er Folketingsvalg i Danmark, og på globalt plan skal der sættes nye fælles mål for hele verdens udvikling.

Ambitionen er at sikre en mere bæredygtig fremtid inden år 2030. Det kan lykkes, men det kræver både viden og vilje til at gå nye veje med politiske prioriteringer.

Til forskel fra tidligere vil de nye verdensmål ikke kun se på, hvordan vi hjælper udviklingslandene op ad stigen. Der er lagt op til at se vores eget samfund efter i sømmene, og at politikerne forpligter sig til forandringer og omstilling.

Derfor har Mellemfolkeligt Samvirke taget initiativ til en håndbog med politiske anbefalinger til, hvordan Danmark kan leve op til de nye verdensmål, både herhjemme og i vores globale fodaftryk.

I alt 25 forskellige danske organisationer har bidraget til de 34 afsnit i håndbogen og er kommet med 102 forslag.

De 17 nye verdensmål

Mål 1
Udryd fattigdom i alle dens former i hele verden

Mål 2
Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed og frem bæredygtigt landbrug

Mål 3
Sikre sunde liv og trivsel for alle i alle aldre

Mål 4
Sikre rummelig kvalitetsuddannelse og livslange læringsmuligheder for alle

Mål 5
Opnå ligestilling, styrk alle kvinders og pigers rettigheder

Mål 6
Sikre tilgængelighed og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle

Mål 7
Sikre adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til alle til en overkommelig pris

Mål 8
Frem vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle

Mål 9
Byg modstandsdygtig infrastruktur, frem inkluderende industrialisering og innovation

Mål 10
Reducer ulighed i og mellem lande

Mål 11
Gør byer og bebyggelser inkluderende, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige

Mål 12
Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre

Mål 13
Tag omgående handling for at bekæmpe klimaforandringer og dens konsekvenser

Mål 14
Bevare og sikre bæredygtig brug af oceaner, hav og marine ressourcer

Mål 15
Beskytte, genopbygge og sikre bæredygtige løsninger af jordens økosystem. Samt sørge for en bæredygtig skovdrift, bekæmpe ørkendannelse og stoppe samt modarbejde nedbrydningen og ødelæggelsen af biodiversiteten

Mål 16
Frem fredelige og rummelige samfund, styrk adgangen til retssystemer for alle, og opbyg effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer af samfundet

Mål 17
Øg midlerne til implementering, og styrk det globale partnerskab for bæredygtig udvikling

Download rapporten som pdf (52 sider).

Læs rapporten: