Tid: 21/06/2016 16:30 til 21/06/2016 18:30

Sted: Studenterhus Odense, Amfipladsen 6, Odense C.

Arrangør: N/A

Debatmøde i Odense om frihandel

  • KOM TIL KRITISK DEBAT OM FRIHANDEL OG UDVIKLING 
Lige nu forhandles der om flere gennemgribende internationale handelsaftaler. Bliver aftalerne vedtaget påvirkes alt fra forbrugersikkerhed, miljølovgivning og demokratiske processer til kampen mod klimaforandringerne og den massive globale ulighed.
 
 
Konsekvenserne vil ramme Europa hårdt og vil i særdeleshed også få betydning for udviklingen af lige og bæredygtige samfund i det globale Syd, hedder det. 

NGOen Afrika Kontakt stiller derfor skarpt på frihandelsregimet og konsekvenserne ved handelsaftaler som TTIP og CETA. Sammen med handelseksperter og aktivister inviterer vi til debat om, hvad frihandel egentlig handler om, og hvad aftalerne indebærer.

 
Desuden stiller vi det grundlæggende spørgsmål: Frihandel – frihed for hvem?
 
PROGRAM 
1. Velkomst: Frihandel – frihed for hvem?
2. EU's globale handelspolitiske rolle v. Mads Barbesgaard, Politisk formand i Afrika Kontakt
3. Trumfer handel klimaet? v. Nanna Clifforth, NOAH – Friends of the Earth, Danmark
4. TTIP: En handelspolitik for erhvervslivet? v. Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory
5. Hvordan skabes der rum for alternativer? v. aktivister i Afrika Kontakt 
6. Spørgsmål & debat 

Programmet byder på oplæg, der giver et indblik i EU's globale handelspolitik, det asymmetriske magtforhold mellem virksomheder og stater samt koblingen mellem klimakrisen og det globale handelsregime.

 
 
Sidst men ikke mindst sætter vi fokus på, hvordan græsrodsbevægelser i det globale Syd og Nord forenes i kampen for alternativer, der fremmer udviklingen af lige og bæredygtige samfund. 

For mere information om arrangementet skriv til [email protected]