Frygt for vold op til Ugandas valg

museveni_foreign_and_commonwealth_office
Museveni har 30-års jubilæum som Ugandas præsident senere på måneden. Nu håber oppositionen at kunne afsætte ham ved næste måneds valg.
Foto: Foreign and Commonwealth Office (CC)
Forfatter billede

Om cirka syv uger går vælgerne i Uganda til stemmeurnerne, men der er klager over stigende spændinger og advarsler om mulige voldelige konfrontationer i forbindelse med valget, skriver flere afrikanske medier.

Politiet i Uganda opfører sig, som om det har valgt side, lyder kritikken fra flere sider.

En af kritikerne er den tidligere vicegeneralinspektør i Ugandas politi, Julius Peter Odwee.

Mbabazi blev i september 2014 afsat af præsident Museveni, angiveligt fordi der var forlydender om, at Mbabazi havde ambitioner om at gå efter Musevenis post.

Den tidligere premierminister er opstillet ved præsidentvalget, men betragtes ikke som en sandsynlig vinder.

Markerer oppositionens støtter

Andre analytikere taler, i lighed med den tidligere politichef, om udemokratiske eller ligefrem voldelige tendenser i valgkampen, skriver den kenyanske avis The East African.

De såkaldte kriminalitetsforebyggende grupper er blevet rekrutteret og trænet af politiet siden begyndelsen af 2014. De skal være upartiske, men i praksis støtter de regeringspartiet, lyder kritikken.

De er blevet set til valgmøder og beskyldes for at stå bag uroligheder enkelte steder, skriver The East African.

Omkring jul blev Ugandas parlament orienteret om, at de gik gennem landsbyer med lister over registrerede vælgere og markerede navnene på vælgere, som menes at støtte oppositionen.

CEON-U advarer om, at hvis det fører til, at nogle vælgere stryges fra de valglister, der vil ligge ved stemmestederne ved næste måneds valg, kan det skabe alvorlige spændinger.