Gå til hovedindhold

Mobile menu

Filmanmeldelse:
Gazas uundværlige hverdagshelte

CPH:DOX: Gennem en dramatisk førstehåndsberetning dokumenterer ’Ambulance’ nogle af hverdagens heltes utaknemlige arbejde med at redde andres liv under den blodige krig i Gaza, sommeren 2014.

Still fra filmen - pressefoto fra CPH:DOX

Lyden af en bombe der sprænger. Det er tæt på – alt for tæt på. På den anden side af gaden ligger et hus i ruiner, alt er støvet og et stort kaos. Trangen til at løbe ud på gaden i håbet om at finde naboerne i live blandes med frygten for endnu et angreb.

Ruinen er en myretue af fortvivlede og bange mennesker, der alle leder efter overlevende. Det er umuligt at holde styr på de mange mennesker. I skal være stille, så vi kan lytte – høre om der ligger nogen levende begravede under murbrokkerne.

De finder en. Det hvide støv, som manden er dækket af, står i skarp kontrast til det røde blod om hans mund. De bærer den bevidstløse krop over i ambulancen, som kører væk til lyden af sirenen. Man efterlades med spørgsmålet, om han er levende eller død?

51 dage med krig

’Ambulance’ tager os med tilbage til sommeren 2014, hvor Gaza var under bombardement i næsten to måneder. Det var 51 skæbnesvangre dage for de over 500.000 mennesker, der var tvunget til at forlade deres hjem, alt imens krigens ødelæggelser lagde over 18.000 huse i ruiner.

Det var 51 dage, hvor ambulancefolk i Gaza hver dag satte deres egne liv på spil for at redde andres.

Filmens autodidakte instruktør Mohamed Jabaly har, så længe han kan huske, dokumenteret alt med sit kamera. Da krigen brød ud, filmede han i en anden sammenhæng på et lokalt hospital. Som de første raketter og granater ramte Gaza, spurgte han instinktivt hospitalslederen, om han måtte dokumentere hverdagen for en af hospitalets ambulancer med sit kamera.

Den første dag i krigen var Jabalys første dag med ambulanceholdet.

En utaknemmelig hverdag

I løbet af de 51 dage følger vi den på det tidspunkt 23-årige Jabaly, der flygter fra sin egen frygt for krigen sammen med ambulancefolkene i stedet for at gemme sig med sin familie.

Man oplever ambulancefolkenes utaknemmelige hverdag i en umenneskelig krig. Fra hæsblæsende kørsel igennem de krigshærgede gader, til deres arbejde med at finde sårede og transportere dem sikkert til hospitalet. Et arbejde, der ikke bliver gjort nemmere af en voksende kødrand af journalister og fotografer, der står foran indgangen til hospitalet i forsøget på at dokumentere krigens ofre.

Jabaly følger alle sider af ambulancefolkenes hverdag, fra timerne mellem angrebene, hvor de sidder og venter på at skulle ud til næste forfærdelige scene, til den forpligtede rengøring for blod, sand og knoglefragmenter af de efterhånden hårdt medtagne ambulancer.

Filmen dokumenterer vellykket den ekstremt hektiske og ubarmhjertige situation for nogle af krigens uundværlige hverdagshelte.

En hård, men vigtig film

Nogle af filmens mest voldsomme scener udspiller sig på hospitalet. Den voksende skare af mennesker foran indgangen, der besværliggør hospitalsfolkene arbejde, er dybt frustrerende og forargende at være vidne.

Scener af hospitalsgange, der er proppet med mennesker, hvor det er umuligt at skelne mellem ansatte, pårørende, mediefolk og sårede. Man mødes af lig, der bæres væk, en mand der besvimer – alt imens en påtrængende pressemand forsøger at dokumentere det hele. Alt er ét stort virvar af forvirring, gråd, desperation og angst.

Filmen indeholder mange voldsomme billeder af død og ødelæggelse, der er svære at glemme, men som samtidig giver et gribende indblik i den alarmerende situation i Gaza, hvor alt for mange mennesker er fanget i et eksistentielt limbo.

’Ambulance’ er en vigtig film, der viser de frygtelige sider af krig, men fortæller også en inspirerende historie om nogle beundringsværdige mennesker med en stærk vilje til at hjælpe andre, selvom de sætter deres egne liv på spil.

CPH:DOX er en af verdens største dokumentarfilmfestivaler. På deres hjemmeside skriver festivalen, at man med afsæt i dokumentarfilmen sigter mod "at bygge bro mellem film og en bred vifte af relaterede kunstformer." CPH:DOX har eksisteret siden 2003, og i år løber festivalen over 10 dage fra torsdag d.16. til søndag d.26. marts. Gå selv på opdagelse i festivalens program