Annoncør: Globalnyt

Ansøgningsfrist: 28/09/2015

Job: Globalnyt søger skribenter til erhverv- og økonomiredaktionen



Arbejdet består i at udvælge og redigere nyheder fra danske og internationale kilder.

Du vil indgå i den gruppe af dedikerede frivillige, der driver redaktionen, som er én af tre specialredaktioner på Globalnyt.

Du vil få én nyhedsvagt om ugen og på redaktionens interne forum vil du kunne sparre og idéudvikle med den øvrige redaktion og redaktøren.

Dertil kommer dine egne journalistiske tekster og produktioner, som vi vægter højt, herunder analyser, baggrundsartikler m.v.

Arbejdet foregår hjemmefra.

Vi tilbyder

  • Et engageret journalistisk miljø med sparring fra erfarne medarbejdere
  • En unik mulighed for at netværke blandt virksomheder, NGOer og resten af redaktionen.
  • Introkursus til nyhedstjenesten
  • En eller to redaktionsdage om året
  • Mulighed for tilskud til journalistiske aktiviteter til gavn for Globalnyts nyhedsdækning, herunder rejser og kurser
  • Motiverende medindflydelse på redaktionen, hvor du oplever anerkendelse for din indsats

Vi forventer

  • At du kan tage en vagt om ugen på Globalnyt.
  • At du deltager i det månedlige redaktionsmøde, som normalt ligger den sidste torsdag i måneden
  • At du har indsigt i udviklingsøkonomi og den private sektors rolle i udvikling af verdens udviklingslande.
  • At du holder dig løbende opdateret på Globalnyt
  • At du er i stand til at skrive kort og præcist
  • At du har kendskab til og gerne erfaring med en nyhedsorienteret og journalistisk tilgang
  • At du er god til at samarbejde, er åben for læring og kan arbejde selvstændigt

Det vil være en fordel hvis

  • Du har viden om udviklingslandenes erhverv og økonomi, evt. med specifik indsigt i et særligt emnefelt, et geografisk område (kontinent) og/eller de regionale udviklingsbanker; dertil gerne et vist kendskab til Verdensbanken og Valutafonden (IMF)
  • Du har indsigt i eller er villig til at sætte dig ind i Danidas erhvervsstøtteordninger
  • Du har tid og overskud til at indgå i et aktivt længerevarende medarbejderskab

Om Globalnyt

Globalnyt hed U-landsnyt.dk indtil april 2015. Nyhedstjenesten har eksisteret siden 2003 og er uafhængig af økonomiske og organisationsmæssige interesser.

Redaktionen består af fire delredaktioner:

  • Centralredaktionen, der dækker dansk og international udviklingsbistand og væsentlige begivenheder i landene i Afrika, Asien, Mellemøsten og Latinamerika
  • Erhvervs- og økonomiredaktionen
  • Miljø- og klimaredaktionen
  • Kunst- og kulturredaktionen

Vi har to lønnede redaktionsekretærer, som på skift dækker den centrale nyhedsvagt og en lønnet redaktionschef, der er daglig leder af redaktionen.

Ansøgning

Send din ansøgning med CV til erhvervsredaktør Morten Søgaard på e-mail: [email protected]

Redaktøren kan videre kontaktes i forbindelse med eventuelle spørgsmål.

Fristen for ansøgninger er senest 28. september 2015 kl. 12. Men du må meget gerne indsende ansøgningen før.

Vi forventer, at gennemføre samtaler i uge 40.