Annoncør: Globalnyt

Ansøgningsfrist: 12/09/2016

Job: Har du viden om den store verdens kultur – og kan du skrive? Så er det måske dig, Globalnyt søger



 

Har du viden om den store verdens kultur  og kan du skrive?

Så er det måske dig, Globalnyt søger

 

 

Brænder du for den store globale virkelighed og – ikke mindst udviklingslandenes mange og righoldige kulturelle udtryk og vil du formidle kultur, der skaber udvikling?

Har du tid og lyst til på frivillig basis at være med til at udvælge, opdatere og skrive nyheder og historier til kulturredaktionen på Globalnyt?

Vi er et non-profit medieinitiativ, hvilket betyder, at medarbejderskabet som hovedregel er ulønnet; men jobbet er spændende og du indgår i en redaktion af reportere, der sammen redigerer verden set fra nyhedstjenestens synsvinkel.

Du holder dig opdateret på verden, udvikler dine journalistiske færdigheder, møder andre, der brænder for formidling af stof om udvikling, og bliver en del af det danske udviklingsmiljø.

Arbejdet foregår hjemmefra og består i at udvælge og redigere nyheder fra en lang række danske og internationale kilder.

  • I Kulturen fordeler vi ugens vagter imellem os via vagtplaner, hvor man melder sig på vagter løbende. Alle skal som udgangspunkt dække en vagt hver uge. Dertil kommer reporternes egne journalistiske tekster og produktioner, som vi vægter højt. Så har du gode idéer til reportager, historier, interviews eller andet, er de meget velkomne.

Vi har tilknyttet to alternerende redaktionssekretærer på deltid, som dækker den centrale nyhedsvagt (ikke kulturstoffet).

Kulturredaktionen er sammen med de to øvrige fagredaktioner (Miljø & Klima og Økonomi & Erhverv) rimeligt selvkørende og producerer stof parallelt – og i bestandigt samarbejde – med centralredaktionen og med reference til redaktionsledelsen og redaktionssekretærerne.

Vi forventer 

* At du kan tage en vagt (en til to historier) om ugen på Globalnyt

* At du – hvis du ikke ser dig i stand hertil – kan fungere som løst tilknyttet ’freelancer’, der løbende leverer artikler inden for et specialområde, du er særlig godt inde i

* At du såvidt muligt deltager i det månedlige redaktionsmøde, som normalt ligger den sidste torsdag i måneden

* At du har indsigt i udviklingslandenes kultur i nogenlunde bred forstand

* At du gerne holder dig løbende opdateret på Globalnyts øvrige nyheder

* At du er i stand til at skrive kort og koncist

* At du har kendskab til og også lidt erfaring med en nyhedsorienteret, journalistisk tilgang

* At du er god til at samarbejde, åben for læring og konstruktiv kritik

Vi tilbyder

* Et engageret journalistisk miljø med vægt på åbenhed og fri debat

* Introkursus til nyhedstjenesten

* Sparring med erfarne medarbejdere med vægt på faglig udvikling

* En eller to redaktionsdage for hele Globalnyt om året. Lægges i weekends.

* Mulighed for tilskud til journalistiske aktiviteter til gavn for Globalnyts nyhedsdækning, herunder rejser. 

* Motiverende medindflydelse på redaktionen, hvor du oplever anerkendelse for din indsats, men også udfordringer

Om dig

* Du har dokumenteret viden om udviklingslandenes kultur, evt. med specifik indsigt i en genre eller et geografisk område (kontinent)

* Du kan være en yngre eller ældre erfaren medarbejder, der vil udforske nye udfordringer

* Du har tid og overskud til at indgå i et aktivt og gerne længere medarbejderskab

Er du interesseret?

Så send en ansøgning til kulturredaktør Gerd Kieffer-Døssing, e-mail: [email protected]

Fristen for ansøgninger er senest mandag d. 12. september 2016, men du må meget gerne indsende ansøgningen før.

Vide mere?

Udbyggende oplysninger fås hos Gerd Kieffer-Døssing på mailadressen oven for eller evt. tlf. 27 12 10 75.

Om os

Nyhedstjenesten U-landsnyt.dk skiftede navn til Globalnyt i 2015 og tilbyder globalt interesserede danskere et site på nettet med aktuelt stof om den store verden, herunder især dansk og global bistand.

Websitet er oprettet i 2003 og udgivelsen overgik til en nydannet almennyttig forening i 2007.

Sitet har haft et støt stigende antal besøgende. Det tilhørende opsamlende nyhedsbrev, der udsendes tre gange ugentligt, tilgår nu ca. 5.200 modtagere.

Globalnyts daglige virke er koncentreret om redaktionen under forsæde af en fritstående og selvsupplerende redaktionsledelse. Ansvarshavende redaktør er journalist Jesper Søe.

Til redaktionen er knyttet frivillige og ulønnede medarbejdere.

Kulturredaktionen blev oprettet som en fagredaktion pr. 1. maj 2011 og har siden mangedoblet nyhedstjenestens dækning af kulturelle spørgsmål og emner i relation til verdens udviklingslande

Foreningen af samme navn ledes af en bestyrelse og har til formål at tilsikre nyhedstjenestens udgivelse og økonomiske råderum og værne den redaktionelle uafhængighed i alle forhold.

Foreningens formand er seniorrådgiver Jørn Heldrup.

Med venlig hilsen

internettjenesten Globalnyt
– En verden i udvikling