Hastig økonomisk vækst har skabt en massiv efterspørgsel efter træ

Illegal stak af rosentræ der venter på at blive eksporteret til Kina. Antalaha, Madagascar
Foto: Wikipedia
Forfatter billede

Kinas bemærkelsesværdige økonomiske vækst i de seneste tre årtier har skabt en næsten umættelig efterspørgsel efter råvarer. Naturressourcerne – herunder tømmer, landbrugsvarer og mineraler – er for langt størsteparten importeret hvilket har skabt et enormt pres på både hjemmemarkedet og det globale miljø.

I mange udviklingslandene produktionen af disse varer udført på måder der har en negativ indflydelse på skove og folk, der er afhængige af skovene til deres overlevelse.

Svag regeringsførelse i producerende lande kan åbne op for råvarer der produceres i strid med landenes love. Det skriver NGO’en FERN i den nye rapport Scoping Study on EU – China Relationships in the Forestry Sector.

Det anslås, at andelen af Kinas import af tømmer, som sandsynligvis er ulovligt, er faldet fra omkring 40 procent i 2005 til 25 pct i 2013. Men på grund af den samlede vækst i import er den samlede mængde af ulovligt fældet tømmer næsten fordoblet fra 17 millioner til 33 millioner m3

Kina verdens største eksportør af træ produkter

Trods Kinas indenrigs forbrug af træbaserede produkter nu tegner sig for 75-80 procent af den samlede efterspørgsel, er landet fortsat verdens største eksportør af færdige produkter, med krydsfiner og møbler der udgør 80 procent af volumen.

Eksporten går bl.a. til USA (28 procent), EU (16 procent) og Japan (7 procent) tegner sig for omkring halvdelen af den samlede marked. Der er derfor en høj sandsynlighed for at produkter der indeholder ulovligt træ eksporteres og er at finde i de udviklede landes markeder, herunder flere EU-medlemsstater.

Hårdtræsarter omfatter 30 procent af importvolumen i Kina, men hele 70 procent af importværdien er overvejende fra tropiske lande, hvor risikoen for ulovlig produktion er høj.

I de senere år er denne tendens er blevet forstærket af skyhøj efterspørgsel efter værdifulde rosentræs arter, næsten alle af tvivlsom lovlig oprindelse. Efterspørgslen har gjort rosentræet til en yderst truet art, og arten er  bl.a. Sydøstasien næsten forsvundet.

Forholdet til udviklingslandene 

Skove og de mennesker der er afhængige af dem for deres levebrød i udviklingslandene
har ofte været blandt ofrene for denne tendens. Efterspørgselen efter træ,
mineraler og landbrugsjord bidrager til skovrydning og degradering og undertrykkelse af lokale folks rettigheder til land.

Kina er begyndt at tage skridt til at beskytte sin egen naturlige miljø med nye love og strammere kontrol af forurening, beskyttelse af landets skove og træplantning i massivt omfang er med til vende årtiers skovrydning indenfor landets grænser.

Men FERN konkluderer at mens Kina understøtter en bæredygtig tilgang til skovbrug,herunder en juridisk international tømmer handel, og dets regering har taget skridt til at mindske den illegale hugst både gennem internationale aftaler og nationale initiativer, forbliver indsatsen fragmenteret og utilstrækkelig. FERN vurdere at de samlede globale bestræbelser på at bekæmpe forbruget af ulovligt fældet træ er svag, og Kina – sammen med andre lande – har en vigtig rolle at spille i at yde en større indsats.