I DR Congo bor man blandt de dødsensfarlige rester af krigen

Forfatter billede

Ueksploderet ammunition forvandler et dagligdags gøremål som havearbejde til noget livsfarligt i Den Demokratiske Republik Congo, hvor folk bor skræmmende tæt på potentielt dødelige forladte våben fra krigen i 1996-2003.

Efterladt ammunition giver fortsat store problemer for indbyggerne i DR Congo, skriver Folkekirkens Nødhjælp

Ni år gamle Esther Regina bor i et tætpakket beboelseskvarter i Uvira, en by med 300.000 mennesker, ved bredden af Tanganiyka-søen.

Bag Esthers beskedne hjem ligger en have på omkring femten kvadratmeter.

Den ligner ved første øjekast enhver anden baggård i denne folkerige og forarmede bydel.

Et papayatræ og nogle kassavaplanter vokser fra den støvede jord.

Tre tynde kyllinger hakker i græsset.

Ved muren udspyr en hjemmelavet brødovn en tynd søjle af grå røg.

Men spredt blandt planterne er nogle mere usædvanlige genstande.

I løbet af de seneste måneder har regnen afsløret en håndfuld stykker skrot hver på størrelse med en finger. Ammunitionsrydningseksperterne fra Folkekirkens Nødhjælp, der er kommet for at undersøge stedet, genkender dem straks.

Det er ueksploderede 12 mm sprænghoveder, og den første indikation på, at en mere dyster hemmelighed er begravet længere nede.

Som udgravningen skrider frem finder holdet en samling af dødbringende våben mindre end en halv meter under overfladen, hvor de har ligget skjult i over et årti.

I løbet af en uge fjerner de forsigtigt mere end 2.000 håndvåben og 6 rustne mortergranater fra jorden og tager dem med til sikker bortskaffelse.

Læs resten af artiklen hos Folkekirkens Nødhjælp