3. oktober 2016 – Søndag blev en ny milepæn for den globale indsats mod temperaturstigninger og klimaforandringer, da Indien som det 62. land godkendte den fælles klimaaftale. Indiens premierminister, Narendra Modis, ministerråd underskrev aftalen den 2. oktober 2016, der er samtidig er 147-års jubilæet for Mahatma Gandhis fødselsdag.
Indien står for godt 4,5% af den globale udledning af drivhusgasser, og landet er dermed verdens fjerdestørste udleder efter Kina, USA og de samlede EU-lande.
Med Indiens officielle ratificering, kom Paris-aftalen et godt stykke tættere på at kunne træde i kraft. De i alt 62 underskrivere tegner sig for i alt 51,89% af udledningen af drivhusgasser på globalt plan.
Paris-aftalen, der udspringer af forhandlingerne under klimatopmødet, COP21, i Paris sidste år, stiller både krav til udviklede og såkaldte udviklingslande om at sætte nye ambitiøse mål for en grønnere dagsorden og at modvirke den globale temperaturstigning.
Temperaturstigningerne vurderes at være årsag til højere vandstande og ændrede vejrforhold verden over, hvilket har en betydelig indflydelse på blandt andet fødevareproduktion, adgang til ressourcer og forekomsten af naturkatastrofer.
Ambitiøs 2030-klimaplan
Paris-aftalen kræver, at verdens lande skal præsentere nationale handleplaner, der kan begrænse opvarmningen og holde temperaturstigningerne til under 2 grader over det præ-industrielle niveau, som det lyder i aftalen.
Indien har blandt andet sat som mål, at mindst 40% af deres produktion af elektricitet skal komme fra vedvarende energi i 2030. For at kunne levere dette, vil landet installere hele 175 gigawatt vedvarende energi – primært sol- og vindenergi – inden 2022 for at kunne genere mere bæredygtig energi til landets borgere.
Både det internationale energiagentur, IEA, og forskningsinstituttet World Resources Institute har tidligere vurderet Indiens energiplan til at være enormt ambitiøs, når det nuværende niveau og kapacitet tages i betragtning, og de stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at opfylde den.
De anerkender dog samtidig, at landet tager konkrete og målrettede skridt for at opnå en forbedring af energiforbruget.
Dette inkluderer blandt andet opførelsen af nye, store solanlæg i den kommende årrække samt flere forbedringer af elnetværket, så det er gearet til håndtere inklusionen af vedvarende energi.
En kamp om finansiering
En ting er dog sikkert – det vil kræve en massiv økonomisk investering at komme i mål for Indien. Premierminister Modi har fremsagt et behov om 2,5 billioner dollars, hvis landet skal nå dets klimamål. Indien ligger dermed i den absolutte top, når det kommer til regningen for klimainvesteringerne.
Indien forventer dermed ikke overraskende en massiv investering udefra samt tilførslen af ny teknologi, som kan hjælpe landet på vej i gennemførelsen af den ambitiøse handleplan.
Indien har længe været en af de mest markante stemmer for udviklingslandene i diskussionen om, hvem der bærer den økonomiske byrde for at gennemføre Paris-aftalen.
Indien og en række andre udviklingslande gjorde det klart under forhandlingerne på COP21, at de rigeste lande både historisk set er mest ansvarlige for klimaforandringerne og at de også har mest råderum til at justere forbruget og nedbringe udledningen af drivhusgasser.
Det tyder da også allerede på, at finansiering af Paris-aftalen bliver et af de helt store omdrejningspunkter for dette års klimakonference COP22, der finder sted i Marrakech til november.
