Annoncør: Caritas Danmark

Ansøgningsfrist: 08/08/2016

Job: Indsamlingskoordinator (barselsvikar) til Caritas Danmark



 

INDSAMLINGSKOORDINATOR (BARSELSVIKAR)

 

 

Caritas søger en medarbejder til at koordinere vores indsamlingsområde. Stillingen er et barselsvikariat på ca. 1 år.

Vi ønsker en medarbejder, der:

  • har lyst til, og gerne erfaring med, at arbejde i en kirkelig hjælpeorganisation
  • har en relevant uddannelse eller bred erfaring inden for fundraising/kampagner
  • har solid viden om og erfaring med at skrive ansøgninger til fundraising
  • er god til at arbejde med/motivere frivillige
  • er god til skriftlig kommunikation om indsamlinger til bagland, hjemmeside, nyhedsbrev mv.
  • gerne har erfaring med både danske og internationale fonde og donorer, f.eks. EU
  • kan arbejde selvstændigt, men som en del af Caritas’ Nationale Team
  • er positiv, imødekommende og udadvendt med et stærkt servicegen

Dine opgaver:

  • Ansvar for alle aktiviteter på indsamlingsområdet  
  • Planlægge og gennemføre vores faste årlige indsamlinger samt punktindsamlinger i forbindelse med krisesituationer
  • Planlægge og gennemføre landsdækkende indsamlingsaktiviteter og arrangementer på skoler og i sogne
  • Forberede og udarbejde ansøgninger til danske og internationale donorer
  • Kontakt til vores frivillige, bidragsydere og sogne

Caritas er den katolske kirkes humanitære bistandsorganisation.

Vi vil forandre verden! Vi yder langsigtet udviklingsbistand og nødhjælp i en række lande. I Danmark laver vi socialt arbejde og påvirker den politiske dagsorden selv og gennem de organisationer, vi samarbejder med.

Midlerne til arbejdet er både indsamlet i Caritas’ bagland og kommer fra Udenrigsministeriet og fonde mv.

Vi er del af et globalt fællesskab – Caritas Danmark er stiftende medlem af Caritas Internationalis, der arbejder i over 200 lande og territorier.

Grundlaget for vores arbejde er den katolske kirkes sociallære, som afspejles i vores værdier: Respekt, Fællesskab og Solidaritet.

Vi tilbyder:

  • En mellemstor og international organisation, hvor der er kort fra idé til handling
  • En arbejdsplads med klare værdier og store ambitioner
  • Høj grad af fleksibilitet og mulighed for at tilrettelægge dit eget arbejde
  • Stor personlig indflydelse

Indsamlingskoordinatoren refererer til generalsekretæren. Stillingen indebærer rejser i ind- og udland på op til 30 dage årligt. Aflønningen følger Caritas’ lønsystem.

Ansøgningsfrist er 8. august 2016. Forventet tiltrædelse: 1. oktober 2016. Ansættelsessamtaler bliver afholdt i uge 34.

Ansøgning sendes til administrationschef Hannah Holst Kragelund, [email protected].  

Skriv i ansøgningen hvorfor du vil arbejde i en organisation, der hviler på det kristne livs- og menneskesyn, og hvilke erfaringer du har hermed.

Yderligere oplysninger kan fås hos generalsekretær Jann Sjursen, tlf. 3818 0024 eller administrationschef Hannah Holst Kragelund, tlf. 3818 0005.

 

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.