Via en kort introduktion til fire af kunstens og tre af samfundets ’ismer (naturalisme, ekspressionisme, idealisme og dekoratisme samt kolonialisme, modernisme og postmodernisme) præsenterer Frede Hansen, den kunsthistoriske og samfundsmæssige kontekst og udvikling, afrikansk kunst skal ses i.
Han starter med at beskrive, hvordan afrikansk kunst – og ikke mindst blikket på den, har ændret sig gennem det 21. århundrede både på det afrikanske kontinent og i verden omkring. Fra at afrikansk kunst under kolonitiden blev set som noget primitivt, til at afrikansk kunst og kunstnere i dag er velanset. Og noget både kunstnerne og samlere kan tjene penge på.
’I Afrika giver Gud ånd til kunsten’
Bogens introduktion viser, hvordan europæisk skabte ’ismer i kunstteorier og i den kunsthistoriske udvikling i vesten også har fundet sted i Afrika. Men at religionens forskellige betydning på de to kontinenter skaber en grundlæggende forskel på kunstforståelsen blandt de afrikanske og europæiske kunstnere:
”I Danmark kan man nærme sig Gud via kunsten. I Afrika kan man give kunsten ånd via Gud”, lyder det blandt andet fra forfatterens hånd. Og der argumenteres videre for, hvordan postmodernismen og dens afvisning af religion og Gud ikke er eksisterende i Afrika.
Desværre lader bogens generelle kortfattethed ikke dette uddybe noget mere, og da der heller ikke er nogen kildehenvisning, der lader den kritiske (eller nysgerrige) læser grave dybere ned i udsagnet, bliver det en noget uargumenteret påstand, og hvad betydning det egentlig har for kunsten lader stå ubesvaret.
På samme måde kan det også ærgrer lidt, at afsnittet ’Det nye Afrika’ kun meget lidt handler om urbaniseringen i Afrika efter kolonitiden og mest om, hvordan penge fra de hvides kunsthandel og kulturstøtte hjælper kunsten på vej. Nok står der, at der har været en udvikling på de afrikanske kunstskoler, fra oprindeligt at være vesterlændinge, der underviste lokale i kunst ud fra vestlige traditioner, til at det i dag er ”sorte afrikanere, der underviser sorte afrikanere”.
Men man kunne ønske sig en diskussion af, om man overhovedet kan tale om ’afrikansk kunst’, kontinentets størrelse taget i betragtning. Ligesom det havde klædt bogen, der ellers har succes med at vise, at den afrikanske kunstscene er mere end storvildt udskåret i træ og romantiske baobabtræer i solnedgang, at gøre op med u-landsbegrebet, der let henleder tankerne på dengang man talte om Afrika som primitivt i modsætning til kultiveret.
Lad kunsten tale for sig selv
Heldigvis lykkes det Frede Hansen bedre i anden del af Moderne afrikansk kunst og design, hvor han præsenterer 16 kunstnere fra Vest- og Østafrika. Han lader tekstpræsentationen være kort, og lader ellers billedsiden (en vellykket affotografering af kunstnernes værker) tale for sig selv.
Og via præsentationen af naturalisme, ekspressionisme, idealisme og dekoratisme kan læseren selv se, hvordan kunstnerne, med afsæt i deres afrikanske kultur, er inspireret af de forskellige ’ismer.
På den måde kan man godt give bogens komposition anerkendelse for en tilpas pædagogisk opbygning, der gør det muligt for den læser, der ikke ved meget om afrikansk kunst, selv at kunne afkode og forstå den kunst, man kan møde i den vestlige og østlige del af det afrikanske kontinent.
Da jeg viste bogen til en veninde, der ved væsentlig mere om kunst fra Afrika end jeg gør, var hendes kommentar, at den er tårkrummende pinlig og stereotyp i sin fremstilling af ”afrikansk” kunst. Ikke desto mindre synes jeg (måske på grund af uvidenhed), at den er lykkes med sit formål om at; ”være til inspiration for turister, der rejser til Afrika, kunstinteresserede, gymnasieelever, og alle andre, der vil have et nuanceret billede af den afrikanske kunst”, som det står i forordet.
Men med det sagt – og selvom billedsiden er af fin kvalitet – kunne jeg have ønsket mig et lidt lækre layout. Den ligner en børnebog og ved første øjekast, var jeg i tvivl om, det var en bog til mig eller min seksårige datter. Samtidig kunne den også godt have brugt en lidt kærligere hånd under redigeringen. Allerede i forordet er første fejl markant: ”Bogen koncentrerer sig om tre lande”, står der, hvorefter fem lande remses op. Og her er Cameroun undladt, hvor ellers den første kunstner, der portrætteres, Justine Gaga, er fra. Ligeledes er præsentationen af kunstnerne hverken stringent eller lækkert sat op. Det kan man selvfølgelig vælge at se bort fra, men når nu det er en kunstbog, havde det klædt den at der var kælet for æstetikken.
Titel: Moderne afrikansk kunst og design
Forfatter: Frede Hansen
Forlag: Queenswood
ISBN: 9788791519673
