Jordanske og tunesiske anklagere og dommere besøger Danmark

Laurits Holdt

Anklagere og dommere spiller en vigtig rolle i kampen mod tortur. Kan de ikke gennemskue, hvornår der kan være tale om tortur i en sag, eller har de ikke den nødvendige viden om, hvilke internationale regler staten skal efterleve, bliver det sværere for torturofre at få den oprejsning, de har krav på.

Derfor samarbejder DIGNITY tæt med anklagemyndighederne i Tunesien og i Jordan i to projekter sponsoreret af Det Arabiske Initiativ, skriver DIGNITY i sit nyhedsbrev fredag.

16. til 20. september får DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur besøg af 14 anklagere og dommere fra to de samarbejdslande.

Mens anklagerne og dommerne er i Danmark vil de blandt andet besøge Kriminalforsorgen, Byretten, Dommervagten, Politi og anklagemyndighed i en kreds, Ombudsmand og Horserød Fængsel.

Målet er at vise, hvordan Danmark arbejder med behandling af frihedsberøvede, og især de varetægtsfængslede, som endnu ikke er dømte og dermed uskyldige indtil andet er bevist.

"Det er meget vigtigt, at vores samarbejdspartnere fra Jordan og Tunesien møder deres kolleger inden for det danske retsvæsen. Her kan de udveksle erfaringer, og diskutere fordele og ulemper ved de forskellige systemer. De kan fx tale med politiet om godt efterforskningsarbejde og høre, hvilke overvejelser en anklager gør sig, inden vedkommende går i dommervagten for at få en mistænkt varetægtsfængslet," siger Dorrit Kjær Christiansen som har ansvar for samarbejdet med anklagerne.

Oplysning om internationale regler

Samarbejdet med anklagerne og dommerne i de to lande involverer en del oplysningsarbejde. Blandt andet bliver anklagerne informeret om de internationale standarder for varetægtsfængsling, retfærdig rettergang og forbuddet mod at bruge beviser fremkommet under tortur i retssager.

Samtidig bliver anklagerne og dommerne oplyst om alternativer til brug af varetægtsfængsling, og hvordan man identificerer torturofre.

"I rigtigt mange lande bliver tortur brugt til at fremtvinge tilståelser. Det betyder, at uskyldige risikerer at blive straffet for en forbrydelse, de ikke har begået, mens den kriminelle får lov til at gå fri. Vi har derfor i samarbejde med dansk politi og den danske anklagemyndighed udarbejdet værktøjer med henblik på at skærpe opmærksomheden på anvendelsen af tortur.  For eksempel har vi sammen med vores partnere i Jordan udarbejdet vejledninger til anklagerne, således at de kan medvirke til at undgå, at der finder tortur sted i forbindelse med efterforskningen. På den måde kan vi både direkte og indirekte være med til at forebygge at tortur," siger Dorrit Kjær Christiansen.

Tortur er udbredt

Selvom der ikke findes præcise tal på tilfælde af tortur og anden mishandling i Jordan og Tunesien, fremgår det af uafhængige rapporter, at politi, efterretningstjenester og militæret hyppigt anvender tortur.

Tortur og mishandling bliver især brugt i forbindelse med anholdelser, og under varetægtsfængsling for at frembringe tilståelser og straffe politiske modstandere.

"I lande, hvor anklagerstanden er underlagt meget kontrol og har ringe selvstændighed, kan anklagerne alligevel være med til at begrænse risikoen for tortur. De spiller en vigtig rolle, fordi de har stor indflydelse på efterforskningen og kan minimere brugen af varetægtsfængsling, hvor vi af erfaring ved, at meget af torturen finde sted," siger Dorrit Kjær Christiansen.