GiveDirectly
Baggrunden for GiveDirectlys projekt i Kenya er en erkendelse af at den øgede automatisering af vores samfund vil mindske behovet for menneskelig arbejdskraft og derfor øge behovet for et system med borgerløn.
Ideen med en borgerløn har været debatteret i en række rige vestlige lande, inklusiv Danmark, men en række økonomer mener at ideen vil være mere relevant i lande med større fattigdom som i Indien og Afrika.
GiveDirectly ønsker med sit projekt i Kenya at påvise, at Borgerløn er en mere effektiv og brugbar metode til at yde bistand til de fattigste mennesker i verden.
Ideen med borgerløn er ikke ny, men den har aldrig været ført ud i livet i en større skala indtil nu, og projektet i Kenya er det første, hvor man på en relativt stor skala vil afprøve konceptet i 120 landsbyer med et indbyggertal på lidt under 20.000 over en længere periode.
Det er ikke tilfældigt, at GiveDirectly har valgt Kenya i denne sammenhæng. I modsætning til mange andre udviklingslande har Kenya et mobiltelefonsystem, hvor omkring 96% af indbyggerne kan modtage kontanter via mobiltelefon.
Center for Global Development
Artiklen i New York Times har sat debatten om borgerløn i gang igen, og det varede ikke længe før Center for Global Development i Washington gik ind i debatten ved at stille et meget relevant spørgsmål i en af deres artikler ”Would a 'Universal Basic Income' Reduce Poverty More Than Targeted Programs?”.
Af artiklen fremgår det, at finansministeriet i Indien alvorligt overvejer at indføre en borgerløn for de ca. 1,2 milliarder indbyggere i landet. En navngiven senior rådgiver i finansministeriet bliver citeret for at mene, at det vil være mere effektivt at udrydde fattigdommen i Indien, hvis man indfører en borgerløn for de fattige som afløser for en række sociale programmer rettet mod den samme befolkningsgruppe.
The Brookings Institution
The Brookings Institution har også fornyelig været inde i debatten med en artikel ”The global poverty gap is falling. Billionaires could help close it”, hvor det fremhæves, at det allerede på nuværende tidspunkt er muligt at udrydde den absolutte fattigdom i verden med de ressourcer højindkomst landene overfører til lavindkomst landene i udviklingsbistand. Ifølge Verdensbanken (2015) ligger grænsen for absolut fattigdom på en dagsindkomst pr. indbygger på 1,90 USD.
Det vil ifølge artiklen koste omkring 80 milliarder USD i 2015 at sikre en minimusindkomst per indbygger på 1,90 USD per dag. Dette beløb udgør ca. halvdelen af den aktuelle udviklingsbistand fra højindkomst landene.Fig. 1 Den officielle udviklingsbistand fra højindkomstlandene er nu større end hvad det koster at løfte alle fattige ud af ekstrem fattigdom
Forfatterne til artiklen stiller i denne sammenhæng et afgørende spørgsmål: “How low does the poverty gap have to fall before we explicitly design programs to bring the remaining poor above the poverty line?”
De mener, at vi allerede nu er nået til et punkt, hvor vi skal i gang med at udvikle programmer, der mere effektivt retter sig mod at løfte resten af verdens befolkning ud af fattigdommen.
Konklusion
Ifølge Verdensbanken er det primært tekniske løsninger der skal til for at kunne nå de fattige befolkningsgrupper i udviklingslandene.
Kun en mindre del af ressourcerne i sociale programmer i udviklingslandene når frem til modtagerne, og en borgerløn kan derfor sikre at flere af disse ressourcer faktisk når målgruppen.
Vi har allerede ressourcerne til at udrydde den absolutte fattigdom i verden inden for rammerne af den aktuelle udviklingsbistand.
Borgerløn kan ikke stå alene i udryddelsen af fattigdommen, men skal fortsat suppleres med investeringer i sociale sektorer og infrastruktur som sundhed, uddannelse, vand og veje.
