Kinas investeringer kan afgøre det økonomiske år i udviklingslandene

Kinas overgang fra et produktionssamfund til et forbrugssamfund kan ramme hårdt i udviklingslandene.
Foto: . Nanjing, Kina (2013) (David Leo Veksler/ Flickr)
Forfatter billede

2015 medførte store økonomiske udfordringer for udviklingslandene.

Prisen på olie og råvarer faldt, renten på det amerikanske dollar steg, og derudover begyndte de kinesiske investorer at rette deres fokus hjemad.

Ifølge Valutafonden IMF kan det kinesiske retningsskift blive en langt større udfordring end umiddelbart forventet, og udviklingslandene skal forberede sig på et år med tunge økonomiske udsigter.

Obstfeld: ”Udviklingsøkonomierne kan risikere et problemfyldt år”

Her på tærsklen til det nye år står udviklingslandene, ifølge Maury Obstfeld (IMF), til at skulle håndtere de samme udfordringer som i 2015. Det forventes at der vil ske yderligere fald i råvarepriserne, og at udviklingslandene kan forvente fald i antallet af udenlandske investeringer.

For mange af udviklingslandene er Kina den helt store efterspørger af råvarer, og ifølge chefanalytiker hos Danske Bank, Allan von Mehren, skal råvare-eksportørerne til at tilpasse sig en ny virkelighed i Kina.

Kinesisk omvæltninger mærkes i u-lande verden over

Den kinesiske økonomi trækker tråde over hele verden, og derfor kan en nedgang i den kinesiske vækst få store konsekvenser for udviklingslandene.

I en netop publiceret rapport har Verdensbanken udregnet hvilken effekt det har på udviklingslandene, når den kinesiske vækst falder; og det er en effekt der bestemt til at føle for de mindre udviklingsøkonomier.

Når den kinesiske vækst falder med 1 procent kan det betyde et fald på 1 procent i væksten for de udviklingslande der grænser op til landet, mens det for resten af verdens udviklingslande kan betyde et fald på 0,5 procent.

Udviklingslandene mangler ressourcerne til at danne reformer

Som nævnt må råvare-eksportører indrette sig efter et Kina, der er ved at ændre sin økonomiske struktur.

Men det er lettere sagt end gjort, for mange udviklingslande lider stadig af virkningerne af et økonomisk svært 2015. Penge- og skattepolitik kan skabe et kortsigtet økonomisk boost, men udviklingslandene mangler ressourcerne til sådanne reformer.

Udsigten til et Kina der er ved at ændre sin strukturelle form og lave økonomisk ressourcer i udviklingslandene, betyder at løsningen skal findes i strukturelle reformer.

Udviklingslandene må stræbe efter at skabe efterspørgsel både nationalt og international, der kan sikre en langsigtet og længe ventet stabilitet i disse lande.