Gå til hovedindhold

Mobile menu

Klimastøtten svigter de fattigste

Nye tal viser, at kun en lille del af den internationale klimastøtte når ud til de fattigste og mest sårbare befolkningsgrupper. Det er trist, at dem, der ikke selv er skyld i klimaforandringerne, samtidig er dem, der må betale den højeste pris. Der er behov for, at vi i de rige lande tager ansvaret på os for at sikre, at hjælpen når ud, hvor der er behov for den.
Klimaforandringerne betyder at bl.a. Samburu County i Kenya ikke får så meget regn som det plejer og at regnen der kommer er mere uforudsigelig.

Klimaforandringerne betyder at bl.a. Samburu County i Kenya ikke får så meget regn som det plejer og at regnen der kommer er mere uforudsigelig.

I en netop offentliggjort rapport fra organisationen International Institute for Environment and Development (IIED) fremgår det, at kun 10 procent af den internationale klimafinansiering går til lokale projekter i ulande.

Når de rige lande fordeler deres klimastøtte, går den ofte til store projekter, der kan levere resultater med mindst mulige omkostninger. Det kan man kalde sund forretningslogik, men det betyder samtidig, at alt for få af de mennesker, der er mest sårbare overfor klimaforandringerne, får den nødvendige hjælp til at tilpasse sig oversvømmelser, tørke og voldsomme uvejr. 

De fattigste er samtidig dem, der udleder færrest skadelige drivhusgasser og dermed har det mindste ansvar for de menneskeskabte klimaforandringer, vi ser i dag.

Hvis jeg kører ind i min nabos stakit og derefter vælger at købe en ny postkasse til min genbo for at rode bod på skaden, er det tydeligt, at jeg er galt på den. Min genbo bliver nok glad for postkassen, men min nabo mangler stadig et stakit.

På samme måde vil fattige mennesker på landet i Uganda, som ikke selv har bidraget til den globale opvarmning, blive ved med at få problemer, når massive regnskyl hærger deres land samtidig med, at de investeringer, de så desperat har brug for, kun kommer byer og rigere lande til gode. Det er ikke retfærdigt, og det er vi nødt til at gøre noget ved. 

Klimaforandringerne rammer bredt, og det kan derfor være svært at prioritere. Men hvis klimapengene ikke når ud til de fattigste, risikerer mange at blive fordrevet fra deres hjem. Klimarelateret migration og klimarelaterede konflikter forventes at blive voksende problemer i fremtiden.

At sikre hjælp til de fattigste er ikke altid en nem opgave. Store afstande og dårlig infrastruktur er blot nogle af udfordringerne. Derudover kan det være svært at skabe markedsbaserede løsninger, der kan tiltrække private investeringer.

Det er derfor en opgave som alle vi, der arbejder med udviklingsbistand, må tage på os. Regeringer såvel som NGO’er og erhvervsliv.

I Folkekirkens Nødhjælp tager vi IIEDs rapport alvorligt. Vi arbejder allerede på lokalt niveau, og vores klimaprojekt handler netop om at hjælpe de fattigste og mest sårbare mennesker. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at få klimastøtten ud til dem, der har størst brug for hjælp.

På søndag har vi sogneindsamling. Det betyder, at frivillige i hele Danmark hjælper med at samle ind. De penge, vi får ind, går blandt andet til klimarelaterede projekter i en række af vores samarbejdslande. Du kan også melde dig som indsamler: blivindsamler.dk