Mangroveskov viser lovende egenskaber som carbon lager

Mangrove i Bahoi, Indonesien
Foto: Ian Schemper
Forfatter billede

Mangroveskove udgør kun 0,5 procent af kystområder i hele verden. Men skovtypen der vokser i salt- eller brakvand i tropiske- og subtropiske egne har vist sig særdeles effektiv når det kommer til modvirkning af klimaændringerne.

En nylig undersøgelse i Vietnam fandt at dette også gælder for kunstigt restaurerede mangrover.

"Vores resultater indebærer, at de forskellige restaurerings tilgange, enten via kunstig eller naturlig regeneration, ikke påvirker mangrovernes egenskab til at binde carbon” udtaler Sigit Sasmito fra Center for International Forestry Research (CIFOR).

Kulstoflagring i Mekong Deltaet

Undersøgelsen af Nong Lam University, CIFOR og US Forest Service vurderede kulstoflagring i restaurerede mangrove områder i Mekong Deltaet i Vietnam.

"Resultaterne overraskede os, fordi vi antog at forskellige mangrove restaurerings tilgange ville resultere i forskellige kulstofbindingskapaciteter" sagde Sasmito.

Mangroveskove vigtige i modvirkning af klimaforandringer

Sasmito påpeger, at denne forskning understøtter den aktuelle indsats for at genoprette mangrover på verdensplan, ved at give dokumentation for at mangrove restaurering kan forbedre modvirkning af klimaændringer gennem kulstoflagring.

"Vores forskning støtter tidligere fund, at mangrove økosystemer gemmer betydelig mængde kulstof – op til 5 gange mere end de tropiske skove," siger Sasmito.

Dette er vigtigt, fordi når mangroveskove først er ryddet, og deres jord drænet eller gravet op, frigives store mængder carbon til atmosfæren og bidrager dermed til klimaforandringerne.

Stor tilbagegang i verdens største mangrove områder

Indonesiens 2,9 millioner hektar mangrover indeholder omkring 3140 millioner tons kulstof – en kæmpe potentiel reduktion i emissioner –  hvis altså mangroveskove bevares.

Men på globalt plan tegner carbon frigivet gennem tabet af Indonesiens mangroveskove sig for hele 42 procent af den globale udledning af drivhusgasser fra ødelæggelse af kystnære økosystemer, viser et studie fra 2015 fra CIFOR. Studiet placerer også Indonesien som det land der har den næst højeste rate af mangrove rydning efter Den Dominikanske Republik.

Akvakultur, overvejende rejeproduktion, er en seriøs trussel for mange af Indonesiens mangrove områder. Industrien har i løbet af de seneste tre årtier fået en til en brutto omsætning på 1.5 milliarder USD om året nationalt, og gør derfor bevarelsen vanskelig.

Udover den sin kulstoflagrende egenskaber har mangrove skove en række andre vigtige funktioner:

"Folk glemmer, at mangrover har meget vigtige roller i at yde ynglepladser for fisk," siger Daniel Murdiyarso fra CIFOR.

"Mangrover er desuden effektive landbyggere. Deres evne til at fælde sediment opstrøms fra giver betydelig beskyttelse til de kystnære zoner samt indlands fra stigende vandstand, "siger Murdiyarso.