Med Indien i hjertet

Thorkilde Græsholt


Foto: Lolland-Falsters Stift
Forfatter billede

Han livs kærlighed blev missionsarbejdet i Indien.  

En dag i 1980 viste en grånende herre danske missionsfolk rundt i byen Arcot i delstaten Tamil Nadu i det sydøstlige Indien, skriver Kristeligt Dagblad

Gennem gaderne fortalte han detaljeret om byens historie og henvendte sig ublu til de lokale på deres eget sprog, tamil. Han vandrede hjemmevant ind i de hinduistiske templer, hvor den ene tempelpræst efter den anden hilste ham velkommen som en ven.

Det var Thorkild Græsholt, biskop over Lolland-Falsters Stift, i samfulde 27 år. Hans liv var en eventyrlig og engageret vekslen mellem forskellige verdener. Både at være kristen præst og ekspert i hinduisme var f.eks. ingen modsætning, når det gjaldt Græsholt.

Allerede som 26-årig blev Thorkild Græsholt udsendt som missionær for Det Danske Missionsselskab (DMS – i dag Danmission). Det var hans første embede som teolog, og her virkede han fra 1953 til 1959 med sin hustru ved sin side.

Han var født i et indremissionsk hjem i nordsjællandske Græsted, blev cand.theol. i 1951 og tog til Indien som missionær i den lutherske Arcot-kirke – se også https://globalnyt.dk/content/endelig-ro-i-tamilsk-kirke

Det var her, grundstenen til et livslangt kærlighedsforhold til Indiens sprog, kultur og religion blev lagt. Græsholt var senere i livet formand for Det Danske Missions Selskab, underviste i missionshistorie på Københavns Universitet og var engageret i Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Missionsråd.

Han skrev bøger om hinduisme, og på én af sine ture til Indien underviste han endda indiske præster i religionen.

Efter sit missionsophold i 1950’erne vendte Græsholt hjem og blev præst i Stengård Sogn i Gladsaxe i København. Han blev hurtigt afholdt, og i 1969 valgte man ham som biskop i Lolland-Falsters Stift, 43 år gammel. 

"Han havde Indien i sit hjerte"

Men det var Indien først og sidst. Opholdet derude gjorde dybt indtryk, fortæller biskop emeritus Holger Jepsen, der efterfulgte Thorkild Græsholt som biskop på Lolland-Falster.

”Han havde Indien i sit hjerte, og så længe han var klar i hovedet, kunne han stadig tale tamilsk. Han kom virkelig til at holde utrolig meget af Indien, inderne, og hans viden og interesse for indisk religion var stor,” siger Holger Jepsen til Kristeligt Dagblad.

Se også Jørgen Harboes blog med en lidt anden vinkel på Danmark i Indien på https://globalnyt.dk/content/det-glemte-serampore

Tiden som missionær fik afgørende indflydelse på alt det, som Græsholt. siden beskæftigede sig med. Efter hjemkomsten var han 1960-64 lektor i missionshistorie ved Kbh.s universitet,1967 indvalgtes han i DMS' bestyrelse for hvilken han var formand 1973-85. Også i Folkekirkens Nødhjælp deltog han i ledelsen 1967-92, fra 1972 som næstformand.

Forhandler og prædikant

I disse sammenhænge kom hans evner som forhandler til fuld udfoldelse, og inden for dansk ydre mission har han især bestræbt sig på at være formidler mellem den konservative fløj og fortalerne for en aktiv og socialt bestemt økumenik, inspireret af Kirkernes Verdensråd.

Græsholt deltog i flere internationale konferencer, hvor denne polarisering blev åbenbar, således Kirkernes verdensråds generalforsamlinger i Uppsala 1968 og Nairobi 1975.

Han var med til at placere DMS som led i det internationale samarbejde om mission og talsmand for et aktivt samarbejde mellem mission og nødhjælp uden at missionen taber sit egentlige sigte: at bringe evangeliet.

Han var virksom for Østerlandsmissionens og Dansk Pathan missions fusion med DMS 1975 og fik i slutningen af halvfjerdserne en øget forståelse for muslimmissionens karakter og nødvendighed.

Græsholt deltog ivrigt og med talent i den offentlige debat; såvel om kirkelige anliggender som om samfundsforhold i almindelighed. Han behandlede emner som nyreligiøsitet, u-landshjælp, fristaden Christiania og atomkraftværker.

Han var dertil kendt landet over som prædikant og foredragsholder med en sjælden evne til på én gang at formulere sig sagligt og fængende. Hans egentlige forfatterskab var ikke stort af omfang, dog vandt hans missionshistoriske rids, Til verdens ende fra 1971 og Hinduisme fra 1977 anerkendelse og udbredelse.

Sønner i faderens fodspor

Også derhjemme sagde han gerne tingene ligeud til de fem sønner, han fik med sin hustru, Hanne. Rollefordelingen mellem dem var klar, hun stod for hjem og børn, mens han ofte var optaget ude.

Flere af sønnerne gik i faderens fodspor: Den ene, Georg Græsholt, er præst nord for Esbjerg, men i flokken er også en organist, en orgelbygger, en sygeplejerske og en lærer.

I 1996 gik Thorkild Græsholt af som biskop og for nogle år siden flyttede han og hustruen ind på plejehjemmet Blomsterhaven i landsbyen Idestrup lidt uden for Nykøbing Falster. Hanne Græsholt døde i en alder af 87. 

Mindeord om ham fra den nuværende i bispestolen i Maribo på http://www.lfstift.dk/40-uncategorised/1444-mindeord-over-biskop-thorkild-graesholt 

Thorkild Græsholt blev født 7. april 1926 og døde i marts 2017.