DHAKA: Klimaforandringer gør voldsomme vejrfænomener hyppigere og endnu mere ekstreme, konkluderer FN’s Klimapanel.
Det gælder i særdeleshed i Bangladesh, hvor tyfoner og oversvømmelser koster milliarder og sender befolkningsgrupper på flugt fra deres hjemstavn.
Det kunne handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) ved selvsyn erfare, da han var på rundtur i den sydlige del af landet tirsdag.
Her besøgte han flere projekter med fokus på klimaforandringer støttet af Danida. Det foregik i forbindelse med et 3 dages besøg i landet i den forgangne uge.
Mogens Jensen kunne flere gange under besøget høre anmodninger om mere støtte til klimatilpasning i landet.
Det var også tilfældet, da den danske delegation på tirsdagens rundtur lagde vejen forbi et Danida-projekt om klimasikring af veje.
“Vi har bedt alle vores donorer om at inkludere klimaforandringer i udviklingshjælpen”, sagde Shyama Prosad Adhikari, chefingeniør ved projektet.
Han anmodede samtidigt om fortsat støtte til projektet, der udløber i 2016.
Mogens Jensen var blevet modtaget med pomp og pragt af den lille landsbys beboere. Der var store plakater med den danske handels- og udviklingsministers portræt, og langs vejen fra flodbredden til landsbyen stod piger og drenge i lange kolonner:
“Long live Denmark-Bangladesh friendship”, lød det.
Læs mere om modtagelsen her: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/17-03-15/bangladesh-lille-landsby-hyldede…
Modtagelse af Mogens Jensen ved Danida-projekt, Foto: Thomas Jazrawi
Den berejste danske minister fortalte, at han aldrig har oplevet en varmere modtagelse.
Der er altså ingen tvivl om taknemmeligheden for den danske støtte, og den danske minister, forsikrede da også om, at Danida fortsat vil donere penge til projektet.
“Vi vil fortsætte med at bygge veje i disse klimaramte områder”, fortalte han til beboerne i landsbyen.
Klimaskrøbelige lande ønsker klimafinansiering
Bangladesh bliver kaldt det mest ḱlimaskrøbelige land i verden.
Det fattige og overbefolkede land ligger lavt, og den sydlige del er et floddelta, hvor floderne langsomt udvider sig og jævnligt oversvømmer beboernes hjem og landbrugsmarker.
Mens iskapper og gletsjere smelter, stiger vandstanden i verdenshavene, og det betyder, at det salte havvand langsomt æder sig ind på Bangladesh’s landmasse. Stigningen i verdenshavene får med andre ord landet til at skrumpe.
Den danske delegation i speedbåde i floddeltaet, Foto: Thomas Jazrawi
Ifølge klimamodellerne kan Bangladesh miste omkring 17% af landmassen ved en stigning i den globale vandstand på 1 meter – og det kan sagtens ske i dette århundrede.
Der er lidt djævelsk ironi over dette, da Bangladesh er blandt de lande, der sender allerfærrest klimaskadelige gasser op i atmosfæren.
Erosion ved flodbredden, Foto: Thomas Jazrawi
Dette blev også fremhævet af formanden for tekstilindustriens interessegruppe BGMEA, Atiquel Islam, ved en anden lejlighed.
“Vi er en af de lande, der udleder mindst CO2 i verden. Samtidigt har nogle af vores samarbejdspartnere ikke engang ratificeret Kyoto-aftalen”, sagde han ved en konference om tekstilindustrien efter Rana Plaza-katastrofen i 2013.
Læs mere om tekstilindustrien efter Rana Plaza her: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/22-03-15/prisen-pa-toj-i-vesten-er-lav-ti…
Danmark støtter allerede
Der er altså et udbredt ønske om støtte til at afbøde eller tilpasse sig klimaforandringernes hærgen.
Mogens Jensen anerkender, at der er et stort behov for klimastøtte til Bangladesh, og han understregede, at Danmark allerede prioriterer dette højt.
“Vi hjælper allerede. Klimainitiativer er et stort fokusområde i udviklingsbistanden, og det vil det også være i fremtiden”, fortæller ministeren til U-landsnyt.dk.
Klimafinansiering til de mest skrøbelige og fattigste udviklingslande er et stort fokusområde i forhold til forhandlingerne om en international klimaaftale, der efter planen skal indgås i Paris i december.
Bangladesh er et af verdens fattigste lande, og klimaforandringernes konsekvenser kan omregnes til kroner og ører.
Landet påføres ifølge FN’s Miljøprogram (UNEP) omkring 1 milliard dollars (ca.6,5 mia. kr.) årligt i udgifter til klimaforandringernes konsekvenser.
Verdensbanken har anslået, at dette beløb vil stige til 5,7 milliarder dollars i 2050.
Til sammenligning har den samlede internationale udviklingsbistand gennem de seneste år udgjort mellem 1,5 og 2,7 mia. amerikanske dollars.
Ønsker “nye” klimamidler
Premierminister Sheikh Hasina har klaget over, at landet må bruge en stor del af udviklingsbistanden til at betale for de voldsomme begivenheder, som klimaforandringerne medfører.
Derfor ønsker klimaskrøbelige og fattige lande, at rige lande bidrager med klimastøtte, som ikke tages fra den nuværende udviklingsbistand. Klimastøtten skal falde i form af nye midler, eller additionelle bidrag, som det hedder i FN-jargon.
Mogens Jensen fortæller, at Danmark allerede bidrager med nye midler.
“Vi giver allerede nye midler. Vi har bidraget med 100 millioner til den danske klimafond, og 400 millioner til FN’s klimafond”, siger han.
Den danske klimafond skal udbrede dansk klimateknologi og fremme danske investeringer i udviklingslande og vækstmarkeder. Den administreres af Investeringsfonden for Udviklingslande.
Den danske handels- og udviklingsminister påpeger dog også, at det kan være svært at skelne mellem katastrofer, der skyldes den globale opvarmning og naturlige fænomener.
“Det kan under omstændighederne være svært at afgøre om det er klimaforandringer, der spiller ind eller om det er naturlige variationer”, fortæller han.
“Men der er ingen tvivl om, at vi oplever land, der forsvinder, og store oversvømmelser, og der er et stort behov for at sikre mulighederne for overlevelse”, tilføjer han.
Danmark har endnu ikke taget stilling til klimaflygtninge
Det voldsomme vejr i Bangladesh sender også hundrede tusinder på flugt, og det tal kan blive til mange millioner inden for få årtier.
Organisationen Displacement Solutions anslår, at 6 million allerede er blevet fordrevet af klimarelaterede katastrofer i Bangladesh.
Læs mere her:
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/15-03-15/den-imponerende-udvikling-i-bang…
Det anslås, at helt op til 40 millioner kan blive tvunget til at flygte fra klimarelaterede hændelser i 2050.
Disse flygtninge har imidlertid ingens status, da begrebet “klimaflygtninge” ikke anerkendes af FN.
Den franske udviklingsminister, Annick Giardin, har udtalt til EU-sitet EurActiv, at klimaflygtninge kan få en status som resultat af FN’s klimaforhandlinger i Paris ved slutningen af året.
Derfor spurgte jeg handels- og udviklingsministeren om den danske holdning til dette spørgsmål.
“Den danske regering har endnu ikke taget stilling”, lød svaret.
