Nye udviklingsmål: Alle EU-politikker skal være i overensstemmelse med bæredygtig udvikling

cimg1071
Thomas Jazrawi

7. juni 2015

Universalitet blev nævnt utroligt mange gange under afslutningsdebatten ved European Development Days i Bruxelles torsdag.

Tingene hænger sammen, og en indsats for udvikling i verdens fattigste lande kræver, at en masse andre politikker ikke skader målene med udviklingsbistanden.

Derfor insisterer EU på, at spørgsmålet om, hvordan man lykkes med de nye, bæredygtige udviklingsmål ikke blot handler om finansiering, men også om politikker.

“G77 har fokus på udviklingsbistand, men vi insisterer på, at man også skal tage hensyn til politikker”, lyder det fra en kilde i Europa-Kommissionen.

G77-gruppen er en stor og divers gruppe af udviklingslande, som består af så forskellige medlemmer som de allerfattigste lande, de store vækstøkonomier samt rige, arabiske oliestater.

EU’s bidrag til opnåelse af udviklingsmålene bliver derfor – ud over udviklingsbistand – at forsøge at få forskellige politikområder til at støtte målet om grøn og inklusiv udvikling.

Det kaldes politikkohærens for udvikling, og betyder i realiteten, at politik på andre områder ikke må være skadelige for målene i udviklingspolitikken.

Det gælder på mange forskellige områder som eksempelvis skat, energi, miljø og handel.

Dette har kommissæren for udvikling og samarbejde, Neven Mimica, skarpt fokus på, lyder det.

“Kommissær Mimica har sat det meget højt op på dagsordenen for at sikre sig, at alt, hvad vi gør internt, ikke har nogen skadelig effekt på udviklingspolitikken”, siger Alexandre Polack, talsmand for Kommissionens generaldirektorat for udvikling, til Globalnyt.

Forhandlingstekst om udviklingsmål er offentliggjort

I forrige uge blev den første forhandlingstekst om udviklingsmålene offentliggjort. Der er tale om en tekst, hvor stort set alle lande har fået det med, de har bedt om. Opgaven bliver nu at luge ud i forslag og idéer.

Selve målene ligger nogenlunde fast, lyder det fra EU-kilden.

”Jeg har ikke hørt nogen udfordre selve målene og undermålene (goals and targets), så vi forventer ikke de store ændringer her”.

Det nye ved de bæredygtige udviklingsmål er, at de forpligter alle lande i verden – rige som fattige. Det betyder, at udviklede lande også skal levere.

Det er klart, hvilke ændringer, der skal ske i de fattige lande. Her skal antallet af fattige reduceres og ligestilling mellem kønnene forbedres. Mange af tingene kan måles og vejes. Ud over udviklingsbistand, er det muligvis mere vanskeligt at kvantificere de rige landes bidrag. 

“Ja, det er sandt. Det er nemmere at monitorere finansielle strømme end politikker”, lyder det fra EU-kilden, der er tæt på forhandlingerne om udviklingsmålene.

Men der arbejdes på at sikre sammenhængen mellem forskellige EU-politikker.

Kommissær for udvikling og samarbejde, Neven Mimica, lagde stor vægt på dette element i afslutningsdebatten ved udviklingsdagene. 

“Det handler om politikkoherens. EU handler i stor grad om koherens. Vi styrker koordinationen på tværs af de forskellige politikområder”, fortæller udviklingschefen.

“Vi har ikke længere en vertikal tilgang til EU-politik. Vi har nu en mere sammenhængende tilgang”, fortsætter han.

Differentierede forpligtelser er et af stridspunkterne

Diskussionerne om udviklingsmålene er ikke gået ind i fasen for direkte forhandlinger endnu, så de egentlige stridspunkter er endnu ikke helt klare.

”Det er på nuværende tidspunkt mere et spørgsmål om vægtning”, forklarer EU-kilden. 

Et af punkterne, hvor EU er uenig med G77 er i forhold til princippet om “fælles, men differentierede forpligtelser” (common but differentiated responsibilities). Begrebet er kendt fra klimaforhandlingerne, men EU mener, at det bliver misbrugt af visse udviklingslande.

“Det er blevet et ideologisk begreb. Det er ikke så meget princippet, men mere det, der ligger bag. Vi ønsker i stedet at tage hensyn til forskel i kapaciteter”.

“Der er eksempelvis nogle G77 lande, der mener, at der er politikker, som kun lande i Nord skal indføre, det gælder eksempelvis politikker om miljø”.