Rap, rappere, politisk hiphop i 4.000 meters højde

Forfatter billede

Peter Tindborg er i byen El Alto i Bolivia for den danske forening Rapolitics. Den har startet projektet “Raptivismo en El Alto” med den lokale organisation KAI, der arbejder for marginaliserede unge og urbane udtryk.

Den 26-årige rapper og antropologistuderende befinder sig i det sydamerikanske Andes-land som rapcoach for at holde et kursus for 15 rappere fra El Alto.

Målet er, at disse rappere med workshops på bl.a. skoler og i fængsler i løbet af det næste år skal nå ud til 4.000 Aymara og Quecha-talende unge og rappe om politik og sociale problemer.

Den unge danske rapper, der er tidligere studentermedhjælper på U-landsnyt, har sendt os denne raportage.

Af Peter Tindborg

I El Alto har en større gruppe af unge taget hiphop kulturen til sig som en effektiv politisk udtryksform. De møder dog stadig diskrimination af et traditionelt samfund, hvor hiphop bliver sat i bås med vold og stoffer.

Rebel City

”Det her er El Alto. Alt er politisk.” Rapperen ”el Chele” (den lyshårede) svarer klart på spørgsmålet om, hvornår rap er politisk, og hvilke temaer, der er relevante at beskæftige sig med i El Alto.

El Alto ligger klistret op ad bjergskråningen, i 4.100 meters højde med udsigt over La Paz. Trods det fantastiske panorama er huspriserne i bund, og der er en verden til forskel på metropolen La Paz og den grimme lillebror El Alto.

Rebel City, som El Alto kaldes, har siden sin fødsel for kun 25 år siden været centrum for politiske konflikter. Den er verdens hurtigst voksende storby og tæller nu godt 1 million mennesker- Den er således på størrelse med La Paz og har en afgørende politisk stemme i Bolivia.

Befolkningen i El Alto har en klar politisk selvforståelse, hvilket en stor statue af en kæmpende Che Guevara vidner om. Overalt prydes bygningerne af politisk grafitti, slagord skrevet med kridt, maling, eller kradset ind i murstene: ’Evo, Si!’, ’El Alto por Evo!’.

Landets første indianske præsident, Evo Morales, nyder overvældende popularitet i El Alto, der med en fattig befolkning bestående af Quecha og Aymara talende migranter fra højlandet, hører til hans kernevælgere.

Rap med andine rødder

Grover og Rolando fra Rapgruppen ’WaynaRap’ (Aymara: ung rap, red.) er vore guider i El Alto. Gruppen skal deltage i kurset og ventes at lede aktiviteterne, når vi er taget hjem.

WaynaRap er indenfor de seneste år blevet Bolivias mest kendte rapgruppe. Deres tekster kredser om social ulighed og marginalisering af oprindelige folk i Bolivia, og de rapper på Quecha og Aymara for at demonstrere deres Andes-rødder.

Grover har lavet socialt arbejde i El Alto i 10 år og nyder stor respekt blandt de unge rappere. Samtidig er han stærkt involveret i KAI, hvor vi skal holde vores kursus, i en ombygget garage, der tilhører Grovers familie. Familien har også indvilliget i, at en stue oven på garagen, nu er blevet lydstudie.

Det er langt fra almindeligt i El Alto, at familien bakker op om hiphop kulturen på denne måde. Rolando fortæller, at der ofte er store konflikter mellem unge rappere og deres familier, som ikke mener, der er tid til en sådan luksus, når man kunne bruge tiden på at tjene penge.

Samtidig bliver hiphop associeret med vold og stoffer, og er derfor ikke socialt accepteret.

’Eminem’, ’Snoop Doog’, ’2Pac’, ’Cypress Hill’. KAI’s lokale er overklistret med plakater af store US rap superstjerner. Selv om de unge føler en stærk forbindelse til de nordamerikanske rappere og deres sociale virkelighed, med diskrimination og fattigdom, er der en klar forskel på udtryksformen.

Rapperne ’Chele’ og ’El Payaso’ (klovnen) fortæller om, hvordan de engang satte sig for at oversætte deres amerikanske forbilleders tekster til spansk: ”Vi blev skuffede” fortæller El Chele, og fortsætter: ”Det er ligeså ligegyldige tekster som dem, i reggaeton (populær diskoteksmusik i Latinamerika red.). Det hele handler om penge, pistoler og kvinder.”

Den samme distance giver Grover udtryk for, da vi taler om rap-inspirationer: ”Der er også folk her, der blærer sig og rapper om pistoler. Men i El Alto, er der ingen der har råd til pistoler”, griner han.

Diskrimination og vold

På spørgsmålet om, hvilke budskaber, der så skal ud, er der stor uenighed blandt rapperne. Dog er de enige om, at teksterne skal skildre deres sociale virkelighed og temaer som sexsygdomme, generationskløfter og diskrimination af migranter er på dagsordenen.

Kursets eneste to kvindelige rappere, gruppen ’Lyrica Perfecta’, rapper om vold mod kvinder og opfordrer Bolivias kvinder til at gøre op med mandschauvinismen, mens rapperen ’Problemas’ rapper om personlige erfaringer, såsom en far, der ikke vil se ham, fordi han laver hiphop, og hans bedste ven, der er taget til Argentina for at tjene penge.

Vi mærker diskriminationen, da vi tager på bar i El Alto med WaynaRap for at fejre starten på kurset. Grover og Rolando bliver afvist på grund af deres udseende og tøjstil, og vi kommer først ind, efter at vi gringo’er siger god for dem.

Vi finder dog hurtigt optimismen frem igen og skåler på samarbejdet. Før vi sætter øllet til munden, insisterer Grover på, at vi hælder en sjat ud på gulvet. Til ære for Pachamama, Moder Jord.

Blogs, billeder og videoer på:
http://www.facebook.com/home.php#!/RAPOLITICS
http://bolivia.rapolitics.org