Annoncør: Red Barnet Danmark

Ansøgningsfrist: 20/09/2015

Job: Red Barnet søger ny generalsekretær



 

 

Red Barnet søger ny generalsekretær

 

 

Red Barnet leder nu aktivt efter en ny generalsekretær, der kan sikre fortsat vækst både i Danmark og internationalt.

Red Barnet står, som mange andre NGO’er, foran store forandringer og ændrede krav til organisationen – her kan nævnes markant øget omsætning, en forøget kompleksitet i funding, øget internationalisering – herunder et tæt samarbejde med Save the Children International, nye nationale udfordringer og krav om øget transparens.

Den nye generalsekretær får således hovedansvaret for at adressere ovenstående udfordringer og for en stærk administrativ og økonomisk ledelse af organisationen. Den kommende generalsekretær formår at repræsentere Red Barnet Danmark og skabe synlighed om børns vilkår, samt udnytte Red Barnets uudnyttede potentiale på nationalt og lokalt plan.

Hovedansvarsområder

Mere specifikt vil den kommende CEO få følgende ansvarsområder:

  • Fastholde og udvikle Red Barnets stærke profil som barnets stemme i forhold til samarbejdspartnere og offentligheden.
  • I tæt samarbejde med bestyrelsen og den øvrige ledelse at fastlægge strategi, mål, budgetter og planer – og derved sikre en kompetent ledelse og udvikling af Red Barnets økonomi og drift.
  • Sikre en indflydelse, vægtning og koordinering i forhold til Save the Children International, herunder Red Barnet Danmarks ledelse, organisering, aktiviteter og økonomi.
  • Videreudvikle en øget, positiv og troværdig tilstedeværelse og synlighed af Red Barnets arbejde i Danmark og i udlandet. Øge Red Barnets mulighed for at tiltrække bidragsydere – blandt såvel private som virksomheder – samt talentfulde medarbejdere.
  • Sikre rettidig gennemførsel af ovenstående delelementer, og sikre at standarder og processer er i tråd med Red Barnets etiske forpligtigelser.

Det globale rekrutteringsfirma Spencer Stuart vil i samarbejde med Red Barnets Hovedbestyrelse hjælpe med til at finde den nye generalsekretær. Se i øvrigt pressemeddelelse på Red Barnets hjemmeside.

Interesserede kandidater bedes sende CV til Spencer Stuart senest 20. september på [email protected].

Red Barnet håber at kunne præsentere sin nye generalsekretær på organisationens repræsentantskabsmøde den 25. oktober. Tiltrædelse vil finde sted efter nærmere aftale.

Læs jobprofilen her (åbner i PDF)

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.