Social kommentar i teenageindpakning

18820a
'Diamond Island' sender en kommentar til ulighed og klasseskel i Cambodja.
Foto: Pressefoto tilgængelig via CPH PIX.
Gerd Kieffer-Døssing

30. oktober 2016

Diamond Island

Davy Chou, Cambodja

International premiere i 2016

Spilletid: 1 time 41 minutter

Filmen spiller igen på PIX d.4. november kl.16.30 i Dagmar.

I Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, bygges en futuristisk luksusø – Diamond Island City. I reklamerne for øen præsenteres den som ”European architecture for a heavenly life”; husene bliver imposante, lysene klare, og priserne skyhøje. Massevis af fattige mænd søger til byen for at arbejde på byggepladserne på Diamond Island – en af dem er 18-årige Bora.

Lønnen lyder på 130 dollars om måneden inklusiv logi i nogle småbarakker med fællesvask. Hver måned sender Bora 50 dollars hjem til familien i landsbyen, hvor moderen er syg.

På byggepladsen bliver Bora hurtigt en del af et slæng af jævnaldrende drenge. De fire unge mænd går på opdagelse, snakker om og kigger på piger på afstand, og drømmer sig sammen til et liv med flere penge – i Malaysia skulle man kunne tjene det dobbelte, ved en; Egypten kunne også være en mulighed.

Men Bora møder også sin storebror Solei, der tog af sted fra landsbyen fem år tidligere, og som ingen har hørt fra siden. Bora har ændret sig. Han kører på en smart scooter, han har en smuk kæreste, langt hår og sort, moderigtigt tøj.

De to brødre genoptager deres forhold, og Bora bliver en del af Soleis slæng af rigmandsunger, der kører rundt på scootere med piger bagpå, mens mørket falder på omkring dem, og byens farvede lys tændes. Det er et andet liv med pænt tøj, dyr teknik og natklubber, som pludselig kommer inden for rækkevidde, men som kræver, at Bora må afbryde forbindelsen til sine gamle venner og sit gamle liv.

Penge og drømme

Selvom Boras historie er motoren i filmen, er ’Diamond Island’ mest af alt et portræt af Cambodja som land med enorme kontraster befolkningsgrupperne imellem og med fokus på ulighed.

Landbefolkningen kommer til byen, hvor de slider med at bygge huse, de aldrig selv kommer i nærheden af at kunne bo i. Den eneste vej ud af fattigdommen er ved at skifte samfundsklasse – præcis som Solei har gjort. Men med hvilke konsekvenser?

Da Bora spørger, hvad Solei laver, er svaret, at han studerer, og at en ’amerikansk sponsor’ betaler hans udgifter. Det nævnes aldrig, men man fornemmer implicit, at der er seksuelle ydelser involveret i dette forhold.

Gruppen, Solei hænger ud med, kommer fra bedre kår, hvor det ikke er personlighed, der tæller. Da Solei forsøger at matche Bora med en af pigerne fra slænget, er det først, da hun ser den iPhone6, som Solei har givet lillebroderen, at hun bliver interesseret i den generte og fåmælte Bora. Kontrasten er tydelig til den interessante pige, der bor i en lejr ved byggepladsen, og som bevidst vælger Bora frem for drengegruppens rapkæftede alfahan, der skuffet må se til.

’Diamond Island’ er mest af alt en social kommentar til Cambodjas udvikling, hvor der bygges diamanter for de få, mens de mange stadig må nøjes med sten.

CPH PIX er Danmarks største spillefilmfestival – ikke at forveksle med CPH:DOX, der udelukkende viser dokumentarfilm. Om formålet med festivalen, skriver folkene bag: “Vi eksisterer for at bringe jer film, som I normalt ikke ville have mulighed for at se. For at vise skæve film for de mange og grænsesøgende film for de få. Men mest af alt er vi sat i verden for at overraske dig med film, du ikke anede, du ville elske.” CPH PIX fandt sted første gang i 2009 – i år løber festivalen over 14 dage fra torsdag d.27. oktober til onsdag d.9. november. Gå selv på opdagelse i festivalens program.