Tid: 02/05/2016 10:00 til 02/05/2016 11:00

Sted: Salon A, Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, Christianshavn, København

Arrangør: N/A

Taksøe-udvalget klar med sin udenrigs-udredning

Venstre-regeringen lancerede d. 15. september i fjor en udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Ifølge kommissoriet for udredningen skal arbejdet lede til tre ting:
 
· En afdækning af Danmarks strategiske interesser i forhold til en række centrale udviklingstræk, udfordringer og muligheder i de kommende 10-15 år,

· Et samlet bud på en stærkere koordinering og samtænkning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og eksportfremme samt udviklingspolitik (der er på forhånd fra forskellig side ikke stillet større forhåbninger til sidstnævntes placering i det samlede billede, red.).

· Et samlet strategisk bud på kerneopgaver og prioriteter til fremme af Danmarks interesser i de kommende år.

Se også journalist Jesper Heldgaards blogindlæg på

https://globalnyt.dk/content/hvis-team-taksoee-var-team-danmark

Formålet med udredningen er at skabe grundlag for øget fokusering og prioritering af Danmarks internationale engagement og varetagelse af Danmark interesser, herunder de kommercielle.

Udredningsarbejdet udgør et oplæg til den politiske debat om fremtidens udenrigs- og sikkerhedspolitik og skal bl.a. indgå i grundlaget for de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig efter 2017 samt ny udviklingspolitisk strategi i 2016.

Den endelige rapport baserer sig på et omfattende analyse- og datagrundlag og flere end 100 møder med danske og udenlandske eksperter og interessenter over de seneste seks måneder.  

Udvalgets medlemmer omfatter tre kendte personer i en u-landsammenhæng – mere på

https://globalnyt.dk/content/tre-u-landskendte-med-i-taksoee-jensens-gruppe
 
Det kræver gyldigt pressekort at dække pressemødet.
 
Yderligere oplysninger hos:

Mikael Ekman, udredningssekretariatet

tlf. 61 97 90 45 og e-mail: [email protected]

Mogens Christoffersen, udredningssekretariatet

Tlf. 61 65 09 65 og e-mail: [email protected]