Tanzania forbyder glidecreme og slår hårdere ned på bøsser

gay
Forfatter billede

Homoseksualitet blandt mænd er ulovlig i Tanzania og kan straffes med fængsel på livstid. Der findes dog ikke et tilsvarende forbud for lesbiske.

I praksis er det ganske få mænd, der er blevet anholdt og sigtet for homoseksualitet i de seneste år, men homofobien trives i landet.

Senest har den nyvalgte borgmester i Dar es Salaam, Paul Makonda, givet udtryk for stærkt homofobiske holdninger og beordret politiet til at slå hårdt ned mod de klubber, hvor man mener, at homoseksuelle mødes, skriver East Africa Daily.

Det har fået en del åbent homoseksuelle personer til at holde op med at poste nyt på sociale medier, efter Makonda truede med, at myndighederne vil anholde folk, der følger dem på sociale medier, skriver netavisen.

Minister: En indsats mod HIV

Den officielle forklaring på forbuddet mod glidecreme er, at antallet af HIV-smittede i den befolkningsgrupper, der oftest anvender glidecreme, er for høj.

Håbet er, at tiltaget vil få bøsser til at dyrke mindre sex, skriver flere medier.

Han tilføjer, at vurderinger lyder på, at knap en fjerdedel af de mænd i Tanzania, der har sex med andre mænd, er smittet med hiv.