Trods voldsomme forureningsadvarsler blev luftkvaliteten i Beijing forbedret i 2015

Beijing luftforurening
Foto: Kentaro IEMOTO
Forfatter billede

Det britiske tidsskrift The Guardian skriver at Kina i det forgangne år har opsat en række lokale mål for at reducere landets berygtede luftforurening. En forurening, som ikke mindst udgør en fare for de mere og mere sundhedsbevidste indbyggere i storbyerne.

Bystyret i Beijing har været optaget af at udskifte byens kulfyr med naturgas drevne anlæg, og samtidig tvunget ældre og mere forurenende køretøjer ud af vejene i byen. Derudover har der været fokus på at få lukket eller relokaliseret nogle af de mest forurenende fabrikker.

Beijings gennemsnitlige koncentration af PM2,5 – små inhalbare partikler, der kan trænge dybt ned i lungerne, og som anses for en pålidelig målestok for luftkvalitet – udgjorde i 2015 hele 81 mikrogram per kubikmeter. Det er dog et fald på 6 pct. i forhold til 2014, og 10 pct. lavere end i 2013, året hvor Beijing først begyndte at offentliggøre PM2,5 data.

"Antallet af dage med mest alvorlige PM2,5 forureningen falder hvert år," udtalte Beijings kommunale miljøbeskyttelse bureau i mandags. Den målte gennemsnitlige koncentration af PM2,5 var dog stadig mere end det dobbelte af Kinas egen vedtagne luftstandard på 35 mikrogram per kubikmeter, og 8 gange højere end det årlige gennemsnit på 10, som WHO angiver som rettesnor for sikre luftforhold.

Luften i Beijing er især slemt om vinteren, når afbrændingen af kul i det nordlige Kina stiger, og vejrmønstrene føjer til smogen.

I december udstedtes i Beijing de første to røde advarsler under det varslingssystem, der nu har eksisteret i to år. Byen har tidligere oplevet mere farlige niveauer af forurening og har i den forbindelse været udsat for kritik for ikke at udstede rød alarm hurtigere, men myndighederne udtaler at der skal være mindst tre på hinanden følgende dage med smog på bestemte niveauer for byens luftkvalitet før den højeste røde alarm udstedes.

De røde alarmer medførte at halvdelens af byens køretøjer blev beordret fra vejene på de givne dage, fabrikkernes produktion blev begrænset og skolerne blev lukket.

Beijing er lokaliseret i et af Kinas mest stærkt forurenede områder. De mest centrale forureningskilder er køretøjer, kulafbrænding, industri og støv fra byggepladser.

Byen har opsat en målsætning om at fjerne al kul anvendelse i de seks centrale bydistrikter, og have lukket alle kulfyr i byen i 2020.