U-landskalender slår ny rekord

_hhh2083
Oplaget på undervisningsmaterialet er blevet 20-doblet på fem år. Materialet henvender sig til 1.-4. klasse og indgår i fagene Dansk, Natur/Teknologi og Billedkunst.
Foto: DR
Forfatter billede

Undervisningsmaterialet hører sammen med U-landskalenderen, hvorfra overskuddet i år går til SOS Børnebyernes projekt for bedre skoler til fattige børn i Dar es Salaam, Tanzania, skriver udenrigsministeiret i en pressemeddelelse tirsdag.

Materialet henvender sig til 1.-4. klasse og indgår i fagene Dansk, Natur/Teknologi og Billedkunst.

Danmarks Radio og Danida har samarbejdet om Børnenes U-landskalender siden 1962, og målet har fra starten været at lave folkeoplysning med globalt udsyn – i børnehøjde.

Om undervisningsmaterialet

Materialet rummer en bred vifte af opgavetyper og aktiviteter, der er indrettet, så de rammer de faglige mål i de enkelte fag på hvert klassetrin. Det benytter sig også af nye læringsmetoder, som kræves efter skolereformen.

I centrum står hvert år en ny børnebog – i 2016 ”Amals hemmelighed” af Henrik Einspor. Rundt om den er der mange fag-opgaver og et stort website med e-læring, der belyser årets land fra forskellige vinkler.

Eleverne skal bl.a. læsetræne med varierende sværhedsgrad, arbejde med sprog og livsvilkår, lave naturfaglige eksperimenter, og de skal på computer eller iPads skabe deres egne fotohistorier med billeder, tekst og lyd.

Materialet rummer også kreative aktiviteter – som at lave masaismykker og prøve lege fra Tanzania eller en vild fødekæde-jagt i skolegården.

Eleverne får lov at se en masse af de TV-udsendelser, DR i år har lavet om Tanzania med Sebastian Klein, UltraNyt og -rejsebamsen Sofus.

Se mere på http://2016.u-landskalender.dk

Glad minister

”U-landskalenderen er en juleklassiker, som alle danskere kender. Og jeg er glad for, at vi har formået at følge med tiden, så undervisningsmaterialet i år slår rekord. Det er godt gået med udgangspunkt i en over 50 år gammel lågekalender,” siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i en kommentar.

”Materialet giver eleverne vigtig indsigt i livsvilkår, udfordringer og muligheder i et land, der er helt anderledes end deres eget. Det bliver et kulturmøde, som også sætter de danske børns eget liv i perspektiv, og gør dem til små verdensborgere,” slutter hun.