Globalnyt præsenterer: Ugens tre
“Globalnyt præsenterer: Ugens tre” er en tilbagevendende artikelserie.
Her giver vi vores læsere mulighed for at stifte bekendtskab med (måske) ukendte kunstnere, ferieperler, egnsretter, kulturpersonligheder, musikgenrer, sportsgrene, forfatterskaber, film mm.
Det bliver med skiftende fokus, når vi afslutter arbejdsugen med en ny omgang ”Globalnyt præsenterer: Ugens tre”.
Ganges – den hellige
Asien, cirka 2500 kilometer
Legenden fortæller, at Ganges blev skabt af den hinduistiske gud Vishnu, da han prikkede hul i universets ende med sin ene storetå. Ud strømmede vandet, ned over gudens fødder og ned i denne verden. Her lagde Ganges sig trygt og godt til rette på tværs af Indien og gennem Bangladesh, før hun strømmer ud i Den Bengalske Bugt.
Ja, hun. Gangesfloden er af hunkøn. Som en hinduistisk helligdom, manifesteret gennem moderguden Ganga, tiltrækker hun millioner af hinduer, der søger mod de talrige pilgrimssteder, der ligger langs med hendes løb.
Flodens vand siges at have helbredende kræfter. Ved blot en simpel kontakt med vandet bliver både din krop og sjæl renset for synd, så folk bader lystigt i Ganges’ hellige vand. Det giver god mening nær flodens udløb, hvor vandet er rent, klart og friskt. Men ved den hellige by Varanasi, der nok er det mest kendte Ganges-pitstop, skal man være endog aldeles troende for at nappe en svømmetur.
I Varanasi er moder Ganges forvandlet til en brun, forurenet masse. Fordi Ganges også kan frigøre mennesker fra liv-død cyklussen, placeres ligbål ofte langs Ganges bredder, og asken fra de døde hældes efterfølgende ud i vandet. Her blander det sig med ekskrementer, dyrekadavere, sæberester og små øer af affald.
Blandt backpackere går der rygter om, at et enkelt lille sip af Ganges i Varanasi er nok til at sende dig på hospitalet i ugevis.
Amazonas – den nødvendige
Sydamerika, cirka 6400 kilometer
Usandsynlig. På alle måder indkapsler det ord meget godt Amazonas-floden: Usandsynlig smuk. Usandsynlig imponerende. Usandsynlig stor.
Amazonas fotograferet i den brazilianske del af regnskoven.
Foto: Gerd Kieffer
Amazonas alene står for en femtedel af verdens samlede flodareal. Med sine mange forgreninger spreder den sig fra øst til vest, tværs over hele den sydamerikanske regnskov. I regntiden når den nogle steder en bredde på op mod 50 kilometer.
Traditionelt har floden været af afgørende betydning som transportvej af mennesker og varer. Selvom et udbygget vejsystem efterhånden flænser regnskoven op, er floden fortsat den vigtigste forbindelse til resten af verden for de mennesker, der bor i og lever af regnskoven.
Udover at agere transportsystem understøtter de tusindvis af kubikmeter vand, der flyder gennem Amazonas og dens mange bifloder, også en enorm biodiversitet. Diverse krabber, alger og skildpadder holder til i floden, der også er hjem for over 3000 fiskearter. Listen bliver bestandigt udvidet.
Et af de dyr, der kun lever i Amazonas, er den lyserøde floddelfin. En myte fortæller, at skulle du få øjenkontakt med en floddelfin, vil du få de mest forfærdelige mareridt resten af dit liv.
Nilen – den livgivende
Nord- og Østafrika, cirka 6800 kilometer
Historien om, hvordan Nilens vuggende vande bragte baby-Moses i sikkerhed, er nok en af de mest kendte fortællinger om denne flod. På mange måder er det symptomatisk. For på trods af at Nilen strækker sig langt ned i Afrika Syd for Sahara – ja, helt ned til Burundi – og dens vandressourcer kommer hele 11 lande til gode, forbindes den stadig primært med Egypten.
Nilen er den længste flod i verden. Den består af to hovedløb (Den Blå Nil fra Etiopien og Den Hvide Nil fra Victoriasøen), der løber sammen nær Khartoum i Sudan og derfra flyder videre nordpå, hvor floden til sidst munder ud i Middelhavet ved Nildeltaet i Egypten.
Nilen ved Aswan i det sydlige Egypten.
Foto: Citadelite - Wikicommons
Selvom Nilen kun flytter en brøkdel af det vand, Amazonas håndterer, er den af afgørende betydning for de mennesker, der lever langs dens bredder. Faktisk siger man, at hele Egyptens civilisation bygger på Nilens vand, fordi det mudder, vandet efterlader, når det trækker sig tilbage, gøder jorden og sikrer frugtbare flodbredder, hvor store agerbrug har kunnet opstå. Mange af det gamle Egyptens historiske mindesmærker ligger da også langs med Nilens løb.
Et etiopisk ordsprog lyder: ”Når Nilen kender en hemmelighed, vil ørkenen snart også kende den.”
