Gå til hovedindhold

Mobile menu

Globalnyt præsenterer:
Ugens tre længst siddende præsidenter

Om noget har den forgange uge stået i tiltrædende og afgående præsidenters tegn. Det markerer Globalnyt ved at sætte fokus på dem, der ikke sådan lige er til at vippe af pinden, når vi præsenterer: Ugens tre længst siddende præsidenter.
En afgående præsident, og en der ikke vil træde af. Teodoro Obiang og hustru og det daværende amerikanske præsidentpar, 2009.

En afgående præsident, og en der ikke vil træde af. Teodoro Obiang og hustru og det daværende amerikanske præsidentpar, 2009.

Official White House Photo by Lawrence Jackson – Wikimedia Commons.

3. PLADS: Theodoro Obiang Nguema – Ækvatorial Guinea
”Verdens værste diktator”

Med sine snart 38 år ved magten i det lille olierige land Ækvatorial Guinea i Vestafrika indtager Theodoro Obiang Nguema pladsen som verdens tredje længst siddende præsident. 

I august 1979 afsatte han sin onkel Francisco Macías Nguema, som absolut heller ikke var én af guds bedste børn, ved et blodigt militærkup. I de sidste 10 år op til kuppet var omkring halvdelen af Ækvatorial Guineas befolkning enten flygtet eller dræbt under Macías.

Ved sin indsættelse lovede Obiang befolkningen en ny begyndelse. Macías blev henrettet og en række politiske fanger løsladt. Men hvad der måske begyndte godt, endte skidt. Obiang er siden blevet genvalgt igen og igen med 97-99 procent af stemmerne, oppositionen er ikke-eksisterende og den ellers så olierige stat regnes for et af verdens fattigste lande, mens Obiangs pudsigt nok er ét af verdens rigeste statsoverhoveder. Flere gange er han også blev anklaget for tortur, kidnapninger, valgsvindel og politisk undertrykkelse.

I 2008 kaldte den amerikanske journalist Peter Maass, der har undersøgt sammenhængen mellem olierige stater, konflikt og diktaturer, Obiang ”Afrikas værste diktator, værre end Robert Mugabe i Zimbabwe.”

Obiangs søn, Teodorin Obiang, der er udset til at overtage magten efter sin far, er lige nu for retten i Paris. Han er anklaget for korruption og hvidvask af penge. Nærmere bestemt for at have tilranet sig 115 millioner dollars i perioden 2004-2011, mens han var landbrugsminister i sin fars regering.

2. PLADS: Mohamed Abdelaziz – Vestsahara
Anerkendt og hyldet

Mohamad Abdelaziz og hustru har også hilst på hr og fru Obama.

Mohamad Abdelaziz og hustru har også hilst på hr og fru Obama.


Office of the White House (Amanda Lucidon) – Wikimedia Commons.

Da Mohamed Abdelaziz døde i maj 2016, kunne han lige akkurat nå at fejre 40 år som leder af Vestsahara. Modsat sine kolleger her på listen var Abdelaziz faktisk anerkendt af 70 lande, inklusiv den Afrikanske Union, som Vestsaharas legitime leder.

Vestsahara har siden 1975 været besat af Marokko, og Abdelaziz regerede således fra eksil, hvor han med diplomati forsøgte at finde en løsning på konflikten med Marokko. 

Ved sin død blev han hyldet af sine landsmænd, statsledere og organisationer verden over. I en pressemeddelelse fra daværende generalsekretær for FN Ban Ki-Moon, stod der blandt andet :”Hr. Abdelaziz var en central person i søgen efter en løsning på Vestsahara-konflikten”.

1. PLADS: Paul Biya – Cameroun
Valg-troldmanden

 Poul Biya og hans kone smiler til fotografen sammen med Barack og Michelle Obama, 2009.

Alle gode gange tre: Paul Biya og hans kone smiler til fotografen sammen med Barack og Michelle Obama, 2009.


official White House Photo by Lawrence Jackson – Wikimedia Commons.

Ikke overraskende er anklager om valgsvindel også fulgt i kølvandet på Paul Biyas 41, snart 42, år ved magten i Cameroun. Han overlevede et kupforsøg i 1984 og accepterede faktisk, modsat mange af sine længe regerende med-præsidenter, i starten af 1990’erne et flerpartisystem. Kort efter vandt han dog kun knebent præsidentvalget, men derefter er det gået kraftigt ’fremad’.

I 2008 tog han initiativ til at fjerne begrænsningen på en præsidents valgperiode under henvisning til at det var ”udemokratisk” at begrænse folkets valgmuligheder.

Om end forfatningsændringen blev mødt af store protester, blev den gennemført, og Biya er stadig ved magten i dag. 

Den amerikanske historiker og TV-kommentator, David Wallechinsky, har i sin bog Tyrants: the World's 20 Worst Living Dictators, beskrevet den ellers lidt offentlighedssky Biyas valg-iscenesættelse således: 

”Every few years, Biya stages an election to justify his continuing reign, but these elections have no credibility… In 2004, annoyed by the criticisms of international vote-monitoring groups, he paid for his own set of international observers, six ex-U.S. congressmen, who certified his election as free and fair” og listede ham sammen med Mugabe og Obiang som Afrikas værste diktator.