Ugens tre ordsprog

Forfatter billede

”Le Khinaye bad az eid ast” (Dari)
Afghanistan

Ordsproget betyder ”dette er henna efter eid”. Ved siden af pashto, er dari blandt de to officielle sprog, der tales i Afghanistan.  

Dette ordsprog har flere versioner (blandt andet på pashto), men bruges, som regel, når nogen er sent på den. Det kan også betyde meningsløshed ved en bestemt handling, idé eller adfærd, hvis det for eksempel sker på et upassende tidspunkt.

Generelt i Afghanistan forbinder man ‘henna’ med renhed, formue, lykke og held. Derfor har der været tradition for, at afghanske piger, og til tider drenge, får hennamønstre tegnet på hænderne ved specielle arrangementer eller festivaler for at bringe held.

‘Eid’ refererer til fejringen af ’Eid-ul Fitr’, som er den fest, der markerer slutningen på fastemåneden Ramadan. På den måde afspejler ordsproget sider af afghansk kultur, traditioner og religion.

Det fortæller også lidt om, hvorledes forståelsen for ordsprog og kultur hænger sammen, og at ordsprog, der har en anderledes kulturel baggrund, kan blive misforstået, hvis man ikke kender til nogle specifikke traditioner eller et land.

”Munyal deefan hayre” (fulfulde)
Sahel-regionen

Ordsproget kan oversættes med ”tålmodighed kan tilberede en sten”.

Fulfulde er et sprog, der tilhører fulbefolket (der også kaldes fulani eller peul), som lever i flere afrikanske lande i Sahel-regionen. Den basale betydning af dette ordsprog er, at med tålmodighed og udholdenhed, kan man løse selv de sværeste problemer. Et af hovedtrækkene ved fulbesk levevis er tålmodighed. En sand Pollo (fulbe i ental) anses for at være en, der kan være tålmodig ved alle situationer, men det er ikke let – især ikke, hvis man lever et nomadisk liv.

Til tider vil de utallige udfordringer i et nomadisk eller stillesiddende liv skubbe Fulbe folket til at reagere hurtigt, og så er det ikke svært at miste tålmodigheden. Det er fra lignende forhold, at dette ordsprog blev citeret for at minde én om værdien og fordelen ved tålmodighed.

Det bruges ofte, når nogen er ved at miste tålmodigheden, eller når nogen er ved at træffe en forhastet beslutning uden at have gjort sig nødvendige overvejelser af konsekvenserne for sine handlinger – især i de tilfælde hvor følelserne tager overhånd. For eksempel hvis der er risiko for hævn, eller når folk er fristet til at reagere voldsomt efter at være blevet provokeret.

Dette er et eksempel på, hvorledes visse tankegange er universelle. Vi lever trods alt i en verden, hvor mange ting skal ske hurtigt; når vi trykker på en kontakt, forventer vi, at lyset tænder eller slukker med det samme, og når vi forventer, at en computer udfører en kommando med det samme. Ja, til tider kan selv forhold mellem mennesker blive opfattet således.

Folk mister hurtigt tålmodigheden, og det kan have farlige konsekvenser. Forestil dig bare en bil uden bremser.

”Dong Shi Xiao Pin” (mandarin) 
Kina

På dansk: ”Dong Shi efterligner Xi Shi”. Ordsproget refererer til en historie om, hvorledes Dong Shi forsøgte at efterligne Xi Shi, men endte med at opnå den modsatte effekt.

Det siges, at Xi Shi var kendt for sin skønhed, men ofte led af brystsmerter – folk så tit, hvordan hun knugede den ene hånd mod sit bryst og trak ansigtet sammen i smerte, hvilket forbindes med kvindelig skrøbelighed og lidelse. Dong Shi – en pige fra øst (Dong betyder øst) – prøvede at efterligne Xishis udtryk, men var dog grim af natur og endte blot med at skræmme folk væk.

Hvis man ikke ved, hvem de ovennævnte historiske personer er, får man ikke ret meget ud af det ’gemte’ budskab: Ved at efterligne andre, udstiller man blot sin egen svaghed. Men efter forklaringen (og måske en bedre oversættelse, der tager højde for kulturelle konnotationer), så er det et budskab, som afspejler menneskets natur.

Kinesiske ordsprog kan deles op mellem Chengyu (accepterede ordsprog), Yanyu (velkendte ordsprog som for eksempel fra litteratur, historie eller kendte filosoffer), Suyu (populære ordsprog) og xiehouyu (todelte allegoriske ordsprog), hvor sidstnævnt er unikt for det kinesiske sprog med levende, dramatiske billeder baseret på ordspil, og oftest kan de simpelthen ikke oversættes.  

Disse ordsprog er ofte baseret på begivenheder med historisk betydning og anses derfor som en vigtig del af kinesisk sprog og kultur. Da de som regel er korte og faste udtryk (cirka 4-10 tegn) sat sammen af komplekse ideer, er der kun én måde man kan sige en bestemt kombination af tegn på, og derfor er der længe blevet lagt vægt på at kunne huske dem nøjagtigt.

Hvor nogle ordsprog ubesværet går på tværs af kulturer, er der også eksempler på ordsprog, der har et stærkt kulturelt indhold. Det har sin ulempe, men det er nu egentlig også meget smart, for hvis vi lærer at forstå eller læse de kulturelle træk, vi finder i ordsprog, hjælper det os til at forstå for eksempel kinesisk kommunikation både inden for kulturen og på tværs af kulturer. Og det er jo lidt det, der sker, når man oversætter sprog. Da oversættelse i princippet prøver på at oversætte kultur og bygge bro mellem to verdener, der oftest viser sig at have mere tilfælles end ved første øjekast.