Gå til hovedindhold

Mobile menu

Globalnyt præsenterer:
Ugens tre politiske undskyldninger

Japan har gjort det flere gange. Lars Løkke gjorde det næsten i 2016. Willy Brandt gjorde det i dén grad i 1970 foran mindetavlen for de polske jøder fra Warszawa-ghettoen. Vi taler om den politiske undskyldning – ømtålelig, kontroversiel og for mange historisk nødvendig. Velkommen til Globalnyt præsenterer: Ugens tre. 
Frederik de Klerk og Nelson Mandela giver hånd i 1992, da de mødes i Davos.

Frederik de Klerk og Nelson Mandela giver hånd i 1992, da de mødes i Davos.

World Economic Forum - Wikimedia Commons.

De Klerk, Sydafrika
Undskylder for apartheid… næsten… måske

Det ligger i den officielle politiske undskyldnings natur, at den kan være lige så nødvendig, som den er kontroversiel. For at inddæmme og overskue konsekvenserne fra politisk hold, er den ofte flere årtier undervejs. Men ikke i tilfældet Sydafrika.

Kort tid efter Apartheids afslutning i 1991 og senere efter Nelson Mandela indsættelse som Sydafrikas præsident i 1994 undskyldte tidligere præsident og leder af apartheidregimet, F. W. de Klerk for de menneskerettighedskrænkelser og den racistiske politik, der blev ført under 46 års apartheid. Undskyldningen blev gentaget foran Sydafrikas sandhedskommission i 1996, uden at de Klerk dog selv ville tage politisk ansvar for systemets forbrydelser.

Senere har de Klerk skabt kontroverser med udtalelser om, at selvom han oprigtig beklager mange af de uretfærdigheder, som befolkningen blev udsat for under apartheidsystemet i Sydafrika, så mener han stadig ikke, at apartheidsystemet i sig selv er en moralsk forkastelig idé. I et interview med CNN fra 2012 formulerede den tidligere Nobels Fredspris-modtager det således:

”Jeg har over for sandhedskommissionen og andre steder udtrykt min dybeste beklagelse for de uretfærdigheder, der blev begået under apartheid. Hvad jeg ikke har undskyldt for, er det oprindelige koncept med at opnå retfærdighed for alle sydafrikanere gennem en (etnisk opdelt) to-statsløsning”

Kevin Rudd, Australien
Undskyldning til Australiens stjålne generation og modtager bifald og tårer


Kevin Rudd.

Kevin Rudd.


Department of Foreign Affairs and Trade - Wikimedia Commons.

Modsat sin forgænger, premierminister John Howard, annoncerede den nyvalgte premierminister, Kevin Rudd, i 2007, at en formel undskyldning til Australiens oprindelige folk – aboriginerne - var én af regeringens førsteprioriter.

Foran parlamentet, de 700 mennesker i salen og tusindvis af tv-seere gav Kevin Rudd den 13. februar 2008 den undskyldning, Australiens oprindelige befolkning havde ventet på så længe. 

Hele 10 år var gået, efter en officiel rapport i 1997 afdækkede omfanget af kontroversielle tvangsfjernelser af aboriginerbørn, der fra starten af 1900-tallet og helt frem til 1960'erne og 1970’erne fandt sted i et forsøg på at udviske aboriginernes kultur og ’integrere’ dem i det australske samfund.

Kevin Rudd modtog stående bifald efter talen, hvor han blandt andet sagde:

"For den smerte, lidelse og skade, som de stjålne generationer, deres efterkommere og de efterladte familier led, siger vi undskyld. Til de mødre og fædre, brødre og søstre fra de ødelagte familier og samfund siger vi undskyld. Og for den ydmygelse og fornedrelse, der derfor er blevet påført et stolt folk og kultur, siger vi undskyld."

Som den eneste af Australiens fem nulevende ex-premierminister var John Howard ikke til stede ved den følelsesladede tale. Hans kollega og leder af det konservative parti The Nationals, Brendan Nelson, fastholdt dog i en kort tale partiets holdning, nemlig at politikken i sin tid var ført i bedste mening.

Nestor Kirchner, Argentina
Indfører mindedag for de forsvundne under Argentinas beskidte krig

Nestor Kirchner.

Nestor Kirchner.


Víctor Hugo Bugge - Wikimedia Commons.

Argentinas såkaldte beskidte krig under militærdiktaturet fra 1976 til 1983 er ét af landets mørkeste kapitler. Flere tusinde journalister, aktivister og studerende blev henrettet af militærdiktaturets soldater, mens endnu flere politiske modstandere blev ofre for de berygtede forsvindinger.

På grund af USA's angst for kommunismens fremfærd under den Kolde Krig skulle den amerikanske udenrigsminister, Henry Kissinger, efter sigende have sagt til den nyindsatte argentinske militærjunta, at ”hvis der er ting, der skal gøres, bør I gøre det hurtigt”. Dette blev startskuddet til en omfattende forsvindingskampagne over for ’venstreorienterede terrorister’, hvor op mod 30.000 menes at være blevet kastet ud fra fly.

Netop på grund af forsvindingerne har det været de efterladtes brændende ønske at få at vide, hvad der skete, eller i det mindste at der fra officielt hold kom en erkendelse af, at det skete.

Først under præsident Nestor Kirchner (2003-7) blev amnestiet for de resterende ustraffede juntaledere afskaffet, og en officiel mindedag for de forsvundne blev indført i Buenos Aires den 24. marts 2004. Nestor gik endda så vidt som at fjerne alle malerier af de tidligere ledere.