Gå til hovedindhold

Mobile menu

Globalnyt præsenterer:
Ugens tre traditionelle hatte

Beklædning og kultur hænger tæt sammen, og bagved gemmer sig som oftest fortællinger eller symboler fra tidligere tider. Kom med dybere ned i historierne bag nogle af verdens traditionelle hatte i denne uges udgave af Globalnyt præsenterer: Ugens tre.
Hererokvinde i traditionel klædedragt og tilhørende karakteristiske hat

Hererokvinde i traditionel klædedragt og tilhørende karakteristiske hat

Salymfayad - Flickr

Bombín
Bolivia

Når man færdes på højsletten også kendt som altiplano i Andesbjergerne, er en af de ting, der springer i øjnene populariteten af bowlerhatte. De bæres af flertallet af Bolivias cholitas (indfødte kvinder), der foruden bowlerhatten er kendetegnet ved deres store farverige skørter i lag-på-lag, spraglede sjaler, lange glatte fletninger og vejrbidte ansigter.

Hattene ses både i Peru og Bolivia, men Bolivia har i højere grad omfavnet traditionen for at bære de såkaldte Bombín – bowlerhattene – som, her blevet et nationalt symbol. Omfavnelsen af den traditionelle hovedbeklædning er især sket indenfor de seneste år.

Cholita

Cholita


Wiki commons

Hvor man tidligere benyttede ordet cholita som et nedværdigende navn for indfødte kvinder med direkte aner til de oprindelige indianere, har det i dag udviklet sig til en mere positiv betegnelse. Denne kursændring kan blandt andet spores tilbage til valget af Evo Morales som landets præsident i 2005. Morales har, som den første præsident af direkte indiansk afstemning, været med til at gøre op med de negative associationer.

Bowlerhatten, der oprindeligt blev opfundet i London i 1849 specifikt designet som en robust hat til brug for jagtbetjente, fandt vej til Sydamerika i 1920’erne. Her importerede engelske jernbanearbejdere, der var udstationeret i Bolivia, hatten fra deres hjemland. En af de mange historier om hvordan kvinderne begyndte at bære bowlerhatte, går på, at da hattene nåede frem viste det sig, at de var blevet fremstillet for små til jernbanearbejdernes hoveder. I stedet for blot at smide hattene ud, bildte englænderne de bolivianske kvinder ind, at det i Europa var på højeste mode for kvinder at bære bowlerhatte. Dette førte til, at cholitaerne adopterede denne opdigtede trend og sidenhen har gået med de karakteristiske hatte.

Til stor forundring for mange passer hattene ofte ikke kvinderne, men er for små og sidder nærmere hvilende på toppen af hovedet. Det siges, at man på baggrund af hattens placering kan afklare en kvindes civilstatus. Hvis den sidder på midten af hovedet, betyder det, at kvinden er gift, hvis den derimod tipper mod den ene eller anden side signalerer det, at kvinden enten er single eller enke. Såfremt hatten bæres på bagsiden af hovedet, skulle det betyde, at kvinden er i et kompliceret forhold.

Nón lá
Vietnam

Den karakteristiske kegleformede hat er for mange det klassiske symbol på det asiatiske. I Vietnam kaldes den Nón lá, der betyder konisk, da den danner en perfekt ret cirkulær kegle. Hattene laves af let tilgængelige materialer såsom palmeblade, bark og bambus og holdes fast på hovedet af et smalt stykke stof – ofte silke. På trods af ny teknologi laves den traditionelle hat stadig ved håndkraft.

Flere lande har tradition for hatten, der er udbredt i store dele af Øst-, Syd- og Sydøstasien. Kær hat har mange navne, der skifter alt efter, hvilket land man befinder sig i. I Vesten går den ofte under det gængse kaldenavn den asiatiske ris-hat.

Vietnams tropiske monsunklima, med kun to sæsoner henholdsvis den solrige tørkesæson og den våde regnsæson, har gjort hatten populær hos landarbejdere. 

Hattens form har vist sig praktisk i forhold til at beskytte mod både regn og sol og er derfor blevet taget hyppigt i brug af arbejdere, der skal opholde sig udenfor i al slags vejr. Det er ligeledes herfra, kaldenavnet ris-hat stammer, da det ofte er rismarksarbejdede der ses og afbildedes bære hatten.

non_la.jpg

-->
kvinder iført den trationelle nón lá

Kvinder iført den trationelle nón lá

Wikipedia commons

Som megen anden asiatisk kultur gemmer der sig et sagn bag brugen og oprindelsen af den populære Nón lá. Fortællingen beretter om en kæmpekvinde i himlen, der beskyttede mennesket mod en syndflod. Gudinden bar en hat bestående af fire rundformede blade, der holdt mennesket tørt samt beskyttede den dyrkede ris. Gudindens hat fungerede således som inspirationen til, hvordan den traditionelle Nón lá i dag ser ud.

Historisk kan den ikoniske hat spores 2500-3000 år tilbage, da den er fundet afbilledet på trommer og krukker. Gennem tiden har hatten undergået mange forvandlinger i form såvel som materiale. Tidligere fungerede forskellige typer af hatten som symbol på ejermandens status i samfundet. Eksempelvis eksisterede der specielle typer, der var henvendt kun til ældre, og andre typer kun til rige.

Der findes stadig særegnede typer, der dekoreres på forskellige vis. Et eksempel er den ekskvisitte Nón bái thơ , hvor digte eller billeder er gemt på indersiden og kun fremtræder når hatten holdes op i modlys.

Herero hatten
Namibia

Hererostammen kommer fra Namibia. De udgør kun 7 procent af landets i forvejen lille befolkning på 2,1 millioner, men stammens særegnede traditionelle kvindelige klædedragt gør dem dog til en af de stammer, der ofte bides mærke i.

Hererokvinde i traditionel klædedragt og tilhørende karakteristiske hat

Hererokvinde i traditionel klædedragt og tilhørende karakteristiske hat


Wikipedia commons

Kvindernes traditionelle klædedragt består af farverige pompøse victoriansk-inspirerede kjoler med pufærmer og tunge gulvlange skørter.

Denne klædestil kan spores tilbage til konflikten mellem Tyskland og Hererostammen i starten af det 20. århundrede. På trods af, at tyskerne udryddede omkring 80 procent af Hererobefolkningen, adopterede kvinderne alligevel de tyske missionærers konservative lange gevandter. Klædestilen er dog løbende blevet genopfundet ved at benytte farvestrålende tekstiler og kreative designs.

På trods af at de overdådige kjoler i sig selv er en oplevelse, er det kvindernes unikke traditionelle hatte, der for alvor skiller sig ud.

Stammen har historisk set altid været afhængige af køer samt andre husdyr. Som mange andre traditionelle stammer måles en persons økonomiske og sociale status ikke i penge, men derimod personens kvægbesætning.

Denne respekt for kvæg repræsenteres i kvindernes hatte, der er formet således, at de tilnærmelsesvis ligner koens horn. Hatten består af en slags klæde-turban, der vikles omkring en kæp eller avispapir og som efterfølgende igen beklædes med et stykke tekstil, der matcher kjolen der skal bruges til.

Nu til dags er det langt fra alle Hererokvinder, der bærer den traditionelle klædedragt og hat. Alligevel spiller den en vigtig rolle i at styrke stammens traditioner og identitet. For eksempel går mange Hererokvinder i moderne tøj til hverdag, mens de trækker i det traditionelle tøj til bryllup, begravelse eller andre særlige begivenheder.

Her viser en Hererokvinde hvordan den tradtionelle hat påføres.