Anoyara Khatun
Indien
Som barn blev Anoyara solgt af sin mor, der levede i ekstrem fattigdom. Anoyara blev sendt til New Delhi til et liv som husslave, hvor udsigterne til nogensinde at kunne bestemme over sit eget liv var små. Anoyara blev dog reddet af Red Barnet og kom hjem til sin landsby igen – blot for at opdage, at fremtidsudsigterne dér ikke var meget bedre. Hvis ikke de unge piger i landsbyen blev solgt som slaver, blev de giftet bort til ældre mænd, før de fyldte 18.
Efter oplevelsen sluttede hun sig til et af Red Barnets aktivitetscentre i området, men følte stor frustration over, at hun ikke kunne hjælpe flere indiske børn, end dem hun mødte på centret. Derfor oprettede Anoyara børnegrupper i sit lokalsamfund, hvor børnene fik lov at diskutere mulige løsninger på de omfattende problemer med børneægteskaber og slaveri i Indien. Børnegrupperne har givet emnet stor opmærksomhed og oplyst mange fattige voksne om farerne ved at sælge sine børn eller gifte dem bort.
I samarbejde med Red Barnet har Anoyara genforenet ofre for slaveri med deres familier og reddet andre fra at blive solgt. Dertil har hun forhindret børneægteskaber og fået fattige børn i skole. Ifølge Anoyara er kampen for børns rettigheder det første skridt for Indien mod at opnå FN’s udviklingsmål. Derfor repræsenterede hun som kun 19-årig Indien til FN’s årlige generalforsamling i 2016. Der er ingen tvivl om, at Anoyara ændrer livet for masser af indiske børn hver eneste dag.
Mohamedi Mngulu
Tanzania
Mohamedi lever et udsat liv som albino i Tanzania.
Foto: Save the Children, Tanzania
Som albino er livet i Tanzania ikke let. Mohamedi Mngulu har oplevet forfølgelse, chikane og har endda frygtet for sit eget liv, da mange mennesker i Tanzania mener, at albinoer er et produkt af sort magi, eller at det at eje en kropsdel fra en albino bringer lykke og velstand. Alligevel gemmer Mohamedi sig ikke væk. Han arbejder utrætteligt for børns rettigheder i Tanzania.
Som medlem af et lokalt børneråd kæmper han for at oplyse lokalsamfundet om farerne ved børneægteskaber, om vigtigheden af uddannelse og om albinoers rettigheder. Hans mærkesag er sundhedsoplysning til børn og unge mødre, hvilket han i 2015 gik på talerstolen og fortalte om på WHOs årlige forsamling – som det første barn nogensinde.
Mohamedis håb er, at han gennem sit arbejde kan få landets ledere til at sætte større fokus på sundhedsoplysning og børnedødelighed – og allerede nu har han ændret vilkårene og fremtidsudsigterne for hundreder af børn og albinoer i Tanzania.
Xiuhtezcatl
USA
Xiuhtezcatl kæmper indædt for den natur, han er vokset op i.
Foto: Earth Guardian
Som en del af USA’s oprindelige indianske befolkning er Xiuhtezcatl opvokset i pagt med naturen i det bjerg- og skovrige Colorado. Miljøet og naturen ligger ham derfor dybt på sinde, og allerede i en tidlig alder begyndte han at arbejde aktivt for at presse politikerne til at passe bedre på naturen.
Han begyndte sin klimaaktivisme allerede som seksårig, og i 2012 talte han til hele verden fra en FN-konference om bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro ligesom han også har stået på talerstolen til FN’s generalforsamling i New York.
Ud over at være leder af en ungdomsgruppe, der arbejder for at skabe positive miljø- og klimaforandringer, er han i øjeblikket mest kendt for at være en del af en gruppe miljøaktivister, der har sagsøgt Obama-administrationen for at have fejlet i at beskytte klimaet.
På lokalt plan er han i samarbejde med andre miljøorganisationer lykkedes med at afskaffe al brug af pesticider i Boulders (Colorado) offentlige parker, at indføre et gebyr for at bruge plastikposer, og for tiden er han involveret i endnu en retssag mod Colorado Oil and Gas Conservation Commission for deres omfattende fracking-virksomhed i området.
Som om det ikke var nok, komponerer Xiuhtezcatl også rapmusik som en anden måde at komme ud med sine klimabudskaber på, og har derudover også skrevet musikken til miljødokumentarfilmen ”Trust Colorado”. Den i dag 16-årige indianer har travlt, men sætter så sandelig sit præg på verden og vores alles fremtid.
