Gå til hovedindhold

Mobile menu

Globalnyt præsenterer:
Ugens tre verdenskultur-øer

Øer er der masser af i verden. Men nogle rummer en særlig historie eller et særligt kendetegn, der har givet dem en plads på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Gå på opdagelse på tre af dem i denne uges udgave af Globalnyt præsenterer: Ugens tre.
Moai-statuerne står spredt ud over hele Påskeøen.

Moai-statuerne står spredt ud over hele Påskeøen.

Wolk9 – Pixabay.

Påskeøen
Chile

Rapa Nui – eller på dansk Påskeøen – er kendt for sine ikoniske statuer af ansigter, der måske er lige så berømte som pyramiderne, Machu Pichu og Taj Mahal, skønt de ikke er at finde på listen over Verdens syv vidundere.

Påskeøen ligger midt i det sydlige Stillehav – 3700 kilometer fra Chiles kyst og er dermed den mest isolerede beboede ø på jorden. Den har et areal på kun 163,3 km2, der er beboet af godt 5500 mennesker og omkring 900 statuer.

Ansigtsstatuerne hedder Moai og forestiller efter alt at dømme forfædre. De er udhugget i tuf (hærdet vulkanisk støv) og er mellem 2 og 20 meter høje. Den tungeste statue formodes at veje 86 tons.

Gennem årene har der været alverdens konspirationsteorier omkring statuernes oprindelse, hvor teorien om, at de er bygget af rumvæsner, er den mest vedholdende. Statuerne er hugget ud mellem 1100-1700-tallet af polynesiske bosættere som en del af Rapa Nui-kulturen.

Udover statuerne rummer øen også omkring 300 ceremonielle platforme.

For at beskytte skulpturene og Rapa Nui-kulturens helt særlige arkitektur, har man lavet Rapa Nui Nationalparken, der, ligesom Galápagos, er at finde på UNESCOs liste over verdenskulturarv.

Galápagos,
Ecuador

Albatrossernes berømte parringsritual finder sted på Galapagos.

Albatrossernes berømte parringsritual finder sted på Galapagos.


Barfbagger – Wikimedia Commons.

Mon ikke de fleste rejsende med eventyr i maven og trang til betagende naturoplevelser, drømmer om en tur til Galápagos? Faktisk er Galápagos ikke én ø, men en øgruppe på 19 større øer (og et utal af mindre), der tilsammen dækker et område på knap 8.000 km2 og huser godt 26.500 indbyggere.

”Et levende museum og show case for evolutionen” kalder UNESCO øgruppen, der siden 1978 har været på FN-organisationens liste over kulturarv. Det er der flere grunde til.

Galápagos’ vulkanske undergrund og afsides beliggenhed (omkring 1000 kilometer ud for Ecuadors kyst) har skabet et helt særligt økosystem med en unik biodiversitet, der afspejler evolutionen. Charles Darwins’ ikoniske evolutionsteori er da også bygget på observationer gjort på Galápagos.

Øerne er desuden hjem for et utal af dyrearter – flere af dem eksisterer kun på Galápagos, og mange af dem er udryddelsestruede. Både kæmpeskildpadden og den særlige galápagosalbatros kan findes på listen over arter, vi risikerer at miste over de kommende år på grund af vores mishandling af kloden.

13 af de 109 unikke såkaldte hvirveldyrearter, der har eksisteret på Galápagos, er allerede udryddet. Den mest kendte er nok Pinta-skildpadden (opkaldt efter en af øerne i øgruppen), hvor det sidste eksemplar ved navn Lonesome George døde i juni 2012.

Île de Gorée
Senegal

Île de Gorée er en overskuelig størrelse.

Île de Gorée er en overskuelig størrelse.


Gerd Kieffer - Globalnyt.

En tyve minutters færgetur ud for Dakar, hovedstaden i Senegal, ligger Île de Gorée. Motorkøretøjer er forbudt på den lille ø, der kun er knap en kilometer lang og 300 meter bred. Her bor omkring1800 indbyggere – øen har sin egen borgmester, en elitær pigekostskole, og så er den hjemsted for Senegals kapitel i slavehistorien: La maison des esclaves – slavernes hus.

Huset er gult og ligger i midten af den lille by, der stadig den dag i dag holdes i kolonial byggestil og farvevalg. Den officielle historie er, at Maison des esclaves var udskibningssted for millioner af vestafrikanske slaver igennem 300 år under den transatlantiske slavehandel. Det er også grunden til, at Gorée i 1978 blev optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv.

Men flere videnskabsfolk har i årenes løb sat spørgsmålstegn ved Île de Gorées egentlige betydning og omfanget af slaver, der har passeret igennem. De betvivler ikke, at der har været opbevaret slaver i Maison des esclaves, men hvor det officielle tal lyder på 20 millioner slaver, siger forskerne, at tallet snarere var 30.000.

Historien går endvidere, at det var en tidligere kurator på Maison des esclaves, Boubacar Joseph Ndiaye, der pressede på for at øen kom på UNESCO-listen. Siden indlemmelsen har omkring 200.000 turister årligt besøgt øen.

Læs Globalnyts artikel om Île de Gorée.