Mens Norge på tværs af de politiske partier har en aftale om at tage imod 8.000 syriske flygtninge, så konkurrerer de fleste politiske partier i valgkampen om, hvem der har strammet mest og sidst, når det gælder flygtninge. Det midt i en situation, hvor antallet af flygtninge i verden ikke har været højere siden 2. verdenskrig.
Samtidig er der udsigt til nulvækst i udviklingsbistanden, eftersom Socialdemokratiet har opgivet målsætningen om 1% af BNI i udviklingsbistand. Det har Danmark efter partiets opfattelse ikke råd til. En dårlig nyhed for verdens fattigste, og en nyhed der rimer dårligt på, at folketingsvalget blev udskrevet med afsæt i gode økonomiske fremtidsudsigter: Vi er på vej ind i et opsving. Det er ikke det Danmark, vi kender.
Det er ingen nyhed, at VKOL vil skære dybt i bistanden. Det er desværre en kendt sag, og det vil få meget negativ betydning. Tilmed er der lagt op til et hastigt øksehug allerede i år, som betyder, at det næppe kan undgås, at programmer bliver lukket ned på en uansvarlig måde.
Det er den politiske vejrudsigt for Danmark anno 2015 – netop det år, hvor der forhandles nye globale udviklingsmål og deres finansiering, samt en klimaaftale. Gråvejr, må man sige.
Det er rigtigt, som det ofte fremføres, at størrelsen af den danske bistand ikke er altafgørende. Retfærdig handel, bedre skatteopkrævning, god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption osv. er vigtige områder for, at det lykkes at vende en skæv udvikling i verden.
Men udviklingsbistanden er i sig selv vigtig og gør en forskel. Og så er den et stærkt udtryk for solidaritet med verdens fattige og nødlidende. Derfor skal den stykes og op på 1 % af BNI. Det har vi om nogen råd til og pligt til.
Kommentaren har også været bragt i Kristeligt Dagblad.
