Diaspora kan forbedre nødhjælpsarbejdet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Diasporagrupper er allerede nøgleaktører i såvel katastrofer som humanitære kriser verden over, med en evne til hurtigt at mobilisere penge og bidrage til udvikling i hjemlandene. Verdensbanken har anslået, at pengeoverførsler på op til i alt 436 milliarder US dollars blev sendt til deres hjemlande i 2014. Det er tre gange så meget som den traditionelle udviklingsbistand, skriver Dansk Flygtningehjælp i en pressemeddelelse, der fortsætter:

“Vi ved, at diaspora-grupper bliver mere og mere indflydelsesrige aktører i humanitære kriser. De er ofte de første til at yde bistand på måder, der adskiller sig fra det traditionelle humanitære system. I kriser og katastrofer har diasporagrupper ofte adgang til førstehåndsoplysninger fra de berørte befolkningsgrupper; de skyder store beløb ind som støtte, sender dygtige frivillige til deres hjemlande og har adgang til områder og lokal samfund, som traditionelle aktører kan have svært ved at få adgang til,” siger Onyekachi Wambu, direktør for britisk baserede AFFORD.

Læs også: Lancering af Dansk Flygtningehjælps nye Diaspora Pulje (U-landsnyt.dk)

Selvom diasporagrupper spiller en afgørende rolle i udvikling og humanitær bistand, er der stadig behov for at finde ud af, hvordan koordinationen kan forbedres mellem dem og det traditionelle humanitære system. Især i den nuværende situation med et stigende antal humanitære kriser og hvor kapaciteten af nødhjælp og bistand tvinger organisationer til at strække sig til det yderste – og det er vanskeligt at følge med.

“Bistand fra diasporaen gives ofte parallelt med de eksisterende systemer. Det skyldes primært, at det ofte sker på frivillig basis. De traditionelle nødhjælpsorganisationer og donorer mangler tit viden om de midler og metoder, som diasporagrupper bruger – og omvendt. Derfor er der et stort behov for at finde ud af, hvilke muligheder der eksisterer for en bedre koordinering og dermed en bedre nødhjælp,” siger Erik Mohns, projektkoordinator for den Berlin-baserede Berghof Foundation.

Det 17 måneder lange projekt forsøger at lukke de informationshuller, og fremme den gensidige forståelse mellem de diaspora-ledede projekter og de traditionelle aktører.

“Projektet vil give indsigt i, hvordan diasporagrupperne strukturerer deres humanitære arbejde, gennemføre seminarer og kurser, hvor vi bringer diaspora- og traditionelle organisationer sammen for at finde de potentielle videnshuller, der måtte være og udvikle anbefalinger om midler og metoder til et forbedret operationelt og strategisk samarbejde mellem diasporas og traditionelle aktører,” siger Mingo Heiduk, programkoordinator for Dansk Flygtningehjælps Diasporaprogram.

Til sammen har de tre organisationer lang erfaring i at arbejde med diaspora, humanitær bistand og internationalt samarbejde. Hver organisation vil arbejde med en konkret diasporagruppe i deres respektive lande; Dansk Flygtningehjælp arbejder med den somaliske diaspora i Danmark, AFFORD arbejder med diasporaen fra Sierra Leone i Storbritannien og Berghof Foundation med den syriske diaspora i Tyskland.

Projektet ‘Diaspora nødhjælp og koordination’ (DEMAC) er finansieret af EU’s humanitære fond (ECHO)