Jeg er lige landet i Harare og er blevet indlogeret i en lejlighed i Avenuerne, for denne gang bliver mit besøg af lidt længere varighed end tidligere, hvor jeg normalt boede på hotel. Lejligheden har ikke internet, så jeg vandrer lidt rundt i nabolaget for at finde en cafe eller lignende med wi-fi.
Book Cafe har foruden en bogbutik en restaurant med en scene og derudover en have med endnu en scene og en grill. Og den har et område med lænestole, hvor man kan sidde med sin computer. Det ville være et fint sted at sidde sidste på eftermiddagen eller først på aftenen og skype med familien i Danmark.
Stor er min overraskelse: jeg kan ikke finde Book Cafe. Forvirret tænker jeg, at jeg er gået forkert. Jeg står ved indgangen til en smart natklub her med navnet VOLT. Men nu kan jeg genkende muren, taget og hjørnet. Stedet er rigtigt.
Musikken i centrum
Grassroots Books var dengang et imponerende, vibrerende sted, sådan som jeg husker det fra et besøg i 1983.
Men det er ikke for madens skyld, man kommer. Og heller ikke bøgerne, for selve bogbutikken lukkede i 2008. Der er måske oplæsningen af digte, men det er musikken, som er i centrum. Og Book Cafe giver nye navne en chance. Her kan de vise, hvad de kan, improvisere og jamme.
Lukket og genopstået
Book Cafe bruges også til debat-arrangementer, film screening og konferencer ofte omkring emnet køn og kvinders rettigheder. Det er et sted med nultolerance over for sexchikane. I weekenden i dagtimerne er Book Cafe somme tider lavet om til et marked for kunsthåndværk.
Stjernespirer på bogcaféen
Og nu er så det hele væk.
Periode af håb og visioner
At skrive en nekrolog over Book Cafe er måske for tidligt. Lukningen i 2015 er ikke som den i 2012, hvor etablissementet lukkede midlertidigt, men dukkede op igen et par måneder senere i et nyt vitalt format. Nu ser det mindre lovende ud med hensyn til en genåbning end dengang.
Grassroots Books og Book Cafe opstod i en periode, hvor Zimbabwe var fuldt af håb, og hvor visioner blev realiseret. Men de seneste 15 år har slidt hårdt på visionerne og zimbabweanernes selvforståelige om, at de er noget helt specielt.
Ungdommen i Zimbabwe har ikke den glorværdige fortid at se tilbage på, som deres forældre. For dem er livet hårdt. Økonomien skranter stadig, og der er kæmpestor arbejdsløshed. Politisk er situationen uændret.
Book Cafe klarede ikke generationsskiftet. Den unge generation i Zimbabwe og for den sags skyld i hele Afrika er mere rodløs og mindre ideologisk funderet en deres forældre. Avenuerne i Harare er kendt som byens red light distrikt og et broget natteliv.
Det nye Book Cafe holdt stand i nogen tid, men har ikke kunnet klare sig i konkurrencen om det unge publikum, som ikke kommer i særlig stort tal til et minde-arrangement for Martin Luther King, selv om der er fri entre, men gerne betaler entre for høj musik og natteliv, også når det ikke er af et levende band, der selv har skrevet deres musik.
Christian Sørensen blogger fra Afrika, hvor han p.t. befinder sig. Hans indlæg kan findes her: http://africarunner.blogspot.dk/
