Polio update: Der er mange penge at spare ved udryddelsen af polio

Vaccinations kampagne i Mocambique
Foto: Jørn Heldrup
Forfatter billede

Polio (Børnelammelse) er en meget smitsom virussygdom, der især rammer små børn. Sygdomme overføres fra person til person i en familie grundet dårlig hygiejne, men kan også overføres gennem ikke renset drikkevand. I enkelte tilfælde (0,5%), men langt fra alle, går virus ind i nervesystemet og kan medføre udbredte lammelser, og mellem 5-10% af dem vil dø af sygdommen.

Vi har ikke hørt meget til sygdommen i de danske eller udenlandske medier her de seneste år og det til trods for, at der er sket betydelige fremskridt i bekæmpelsen af sygdommen.

Udbredelse

Det sidste tilfælde af polio blev registreret i Indien i januar 2011, og hele Sydøst Asien har nu været poliofri i mere end 5 år.

I Nigeria blev det sidste tilfælde af polio registreret i juli 2015, og siden da har der ikke været registreret et eneste tilfælde af polio i verdens fattigste verdensdel.

I 2015 blev der kun registreret 74 tilfælde af polio på verdensplan, alle i enten Afghanistan eller Pakistan. I år til dato er der kun blevet registreret 9 tilfælde i modsætning til 22 på det samme tidspunkt i 2015, svarende til mere end en halvering i forhold til 2015 i de to lande.

Af de tre typer af poliovirus er der nu kun to typer tilbage, men desværre de typer, der giver anledning til de alvorligste komplikationer.

Der findes ikke nogen kendt behandling af sygdommen andet end at behandle symptomerne, der kan være meget alvorlige og med dødelig udgang.

Historie

Polio har været en kendt sygdom i mange tusinde år, og vi har egyptiske malere og billedhuggere, der har afbilledet raske personer med tegn på de lammelser, polioramte får i forbindelse med sygdommen, for mere end tre tusind år siden. Den første moderne medicinske beskrivelse af polio stammer fra England i 1789.

End Game

Selv når sygdommen er udryddet, vil det i de kommende år stadig være nødvendigt at investere betydelige ressourcer i bekæmpelsen af polio for at sikre, at den ikke genopstår i et eller flere lande.

Dette gjaldt f.eks. i Syrien, hvor sygdommen genopstod i 2012, fordi landets vaccinationsprogram ikke kunne nå de mange interne flygtninge.

Omkostninger

De økonomiske beregninger viser, at verden samlet set vil spare omkring USD 2-2,5 milliarder årligt, når polio er blevet udryddet.   

De fattigste lande vil i særlig grad drage fordel af disse besparelser, men der vil også være betydelige besparelser at hente på det danske sundhedsbudget, når det ikke længere bliver nødvendigt at vaccinere spædbørn mod polio.

Med andre ord bør Danmark fortsætte med at støtte Unicef, WHO, GAVI og de fattigste udviklingslande i det vigtige arbejde med at bekæmpe og udrydde alvorlige smitsomme sygdomme.