Søren Hougaard: U-landsoplysning ligeså vigtig som EU-oplysning – men ingen penge til det første, masser af penge til det sidste

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Søren Hougaard, formand for Mellemfolkeligt Samvirke

REGERINGEN VIL i finanslovsforslaget for 2006 spare 32 mio. kr. på de bevillinger, som danske folkelige organisationer anvender til oplysning om u-landsbistand og udviklingsspørgsmål.

Regeringen taler højt om globaliseringen og dens mange udfordringer for det danske samfund. Udfordringer, som kræver indsigt og engagement i komplekse internationale spørgsmål.

Nu vil man så afskære danske borgere muligheden for at forstå menneskers vilkår i fattige samfund. Ved at skære kraftigt ned på Danidas oplysningsbevilling, hæmmes indsigt i globale forhold – en forudsætning for at Danmark kan udnytte globaliseringens muligheder og leve op til sit internationale ansvar.

Siden 1960erne har skiftende danske regeringer fundet det vigtigt, at man “skaber, fastholder og uddyber befolkningens forståelse for Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde”, som formålet for oplysningsbevillingen lyder.

Danidas oplysningsbevilling er i 2005 på 24 mio. kr., og finanslovsforslaget for 2006 ønsker at skære halvdelen af denne bevilling væk.

Oplysning i Danmark
I tillæg til oplysningsbevillingens brede sigte har danske frivillige organisationer i en årrække kunnet anvende en lille del af deres statslige bevillinger til u-landsprojekter til oplysning i Danmark om dette arbejde.

Denne “projektrelaterede oplysning” må max. udgøre 3 procent af det samlede budget – og det må siges at være en ganske lille pris for at sikre, at danske skatteydere kan få indsigt i, hvad deres skattekroner anvendes til.

I forslaget til Finansloven er det planen, at de sparede penge skal anvendes til u-landsprojekter i stedet for oplysningsarbejde.

I maj bevilgede Folketinget 30 mio. kr. til bredt anlagte oplysningstiltag forud for EU- afstemningen. Dette i erkendelse af vigtigheden af folkelig information og debat om internationale emner.

Få måneder senere ønsker regeringen at fjerne et tilsvarende beløb til oplysning om u-landene. Behovet for folkelig debat om globalisering, fattigdom og internationalt samarbejde er vel ikke mindre end hvad angår den europæiske udfordring?

Udviklingsminister Ulla Tørnæs siger, at oplysningsmidlerne anvendes til en “profileringskonkurrence mellem de forskellige organisationer”.

Det er noget vrøvl. Med midler fra oplysningsbevillingen har Mellemfolkeligt Samvirke bl.a. drevet bibliotek, udgivet tidsskifterne Kontakt og Zapp, samt støttet undervisning om globale spørgsmål i folkeskoler og gymnasium.

Det er ikke organisationsprofilering men brede folkeoplysende aktiviteter. Jeg synes, at ministeren ved selvsyn burde stifte bekendtskab med de mangeartede oplysningsinitiativer, som danske frivillige organisationer gennemfører, slutter Søren Hougaard.

Kilde: elektronisk nyhedsbrev fra MS, fredag den 26 august