Enhedslisten: Verdens fattige har ikke brug for “afviklingsministerens” ideologiske felttog

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) vil fjerne det statslige tilskud til bistandsorganisationernes oplysningsarbejde om fattigdom og forholdene i Den 3. Verden.

Enhedslisten ønsker tværtimod at øge den økonomiske støtte til oplysning og undervisning om fattigdom, handel og gældsproblemer i de fattige dele af verden, til bl.a. børn og unge, skriver partiet i en presseudtalelse onsdag.

– Det er et rystende forslag. Simpelt hen rystende. Det er et ideologisk felttog for at fjerne det kritiske fokus på verdens uligheder, intet andet, siger Rune Lund, der er Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører.

– Hvis ikke det var fordi, at oplysning om fattigdom og forholdene i Den 3. Verden er et så alvorligt emne, ville jeg bryde sammen af latter over Ulla Tørnæs patetiske bortforklaringer om, at bistandsorganisationerne bliver uafhængige af staten, og kan føle sig mere frie.

– Det er jo en kæmpe vittighed, at regeringen kan få sig selv til at kalde det ministerium for ”Ministerium for Udvikling”, og Ulla Tørnæs for udviklingsminister. Der er jo tale om ren afvikling, siger Rune Lund.