11. juni, 2010: Red Barnet har i samarbejde med den colombianske VM-sangerinde Shakira og den globale kampagne 1GOAL skudt kampen i gang for et bedre liv for verdens fattige børn.
Med VM-sangen “Waka waka – denne gang for Afrika” er målet at få sikret skolegang inden 2015 for de 72 millioner børn, som i dag ikke har mulighed for at gå i skole.
– Jeg synes, børnene skal være vinderne af dette VM. Alle afrikanske børn – piger og drenge, rige og fattige – skal have muligheden for at gå i skole. Sammen kan vi score 1GOAL for Afrika og sikre børn en bedre fremtid, siger Mimi Jakobsen, generalsekretær, Red Barnet.
Shakira udsendte i sidste måned en opfordring til alle om at optage sig selv, mens de danser VM-sangen.