Socialdemokraterne vil indbyde alle u-landsvenlige partier til at lægge en samlet plan efter næste valg

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Socialdemokraterne gør nu gældende, at partiet efter næste valg vil indkalde partierne bag et nyt “u-landspolitisk folketingsflertal” for at lægge en samlet plan, som over en årrække skal bringe dansk u-landshjælp tilbage til samme niveau som under den forrige SR-regering, nemlig 1 procent af vor nationalindkomst (BNI).

Alt sammen forudsat, at et sådant u-landspolitisk flertal genskabes og VKO-flertallet forsvinder, når vælgerne går til stemmeurnerne næste gang. Der skal senest udskrives folketingsvalg i oktober 2011, men valget kommer formentlig før.

Intentionerne fremgår af det store oppositionspartis finanslovsudspil for 2010, “Vækst og Velfærd – sikkert gennem krisen”, som kom ud mandag.

Begrebet det u-landspolitiske flertal består af Socialdemokraterne, Det radikale Venstre, Socialistisk Folkepart og Enhedslisten – samt Kristendemokraterne, hvis de mod forventning skulle forcere 2 procent-spærregrænsen og komme ind.

Forøgelse af u-landsbistanden er et af de områder, hvor den samlede opposition udviser stor enighed, hvorfor en samlet plan, hvor alle partier er med, synes lige for.

Det er samtidig en klar politisk tilkendegivelse – allerede nu – fra den socialdemokratiske partiledelse om at få alle med ombord i samdrægtighed på dette punkt, hvis næste valg går, som man håber.

Den øgede udviklingsbistand skal ifølge Socialdemokraterne navnlig sætte fokus på fattigdomsbekæmpelse, herunder at virkeliggøre de internationale 2015 Mål for udvikling, som overordnet set skal halvere fattigdommen i verden.

Det hedder herom i oplægget, at “som led i fattigdomsorienteringen….. foreslås det at afskaffe den meget erhvervsrettede del af udviklingsbistanden samt den del, der bogholderiteknisk anvendes til gældslettelse. Det vil frigøre 0,6 mia. kr.”.

I oplægget peges der specifikt på det omstridte Business2Business-program og de såkaldte blandede kreditter som erhvervsrettede spareobjekter.

Regnestykket ser herefter sådan ud:

Socialdemokraterne vil øge bistanden generelt i 2010 med 1 milliard kroner og samtidig fjerne 600 millioner i erhvervstiltag. Det giver et netto-plus til u-landsrammen på 400 mio. kr., men samtidig ifølge partiet en betydeligt mere “ren” og fattigdomsorienteret dansk indsats i Den 3. Verden.

Bundlinjen i partiets tankegang er, at bistanden samlet set vil blive tilført meget mere anti-fattigdomspower end nu, hvor alt muligt andet regnes med som bistand.

Samme tanker er Det radikale Venstre inde på i sit finanslovsudspil for 2010 med titlen “Velfærd gennem reformer”, der blev fremlagt fredag.

Midterpartiet beskylder heri VK-regeringen for at udhule Danmarks fattigdomsbekæmpende indsats i verden.

“Det sker, fordi regeringen bruger udviklingsbistanden til andre ting end fattigdomsbekæmpelse. Det drejer sig bl.a. om modtagelse af flygtninge, gældseftergivelse til udviklingslandene og indsats imod terror”.

“Ikke-fattigdomsbekæmpende tiltag finansieret via udviklingsbistanden udgør omkring 2 mia. kr. Det vil Radikale Venstre gøre op med… (disse tiltag, red) skal ikke længere finansieres via udviklingsbistanden. Sammen med hævelsen af dansk udviklingsbistand fra 0,83 til 1 pct. BNI, giver det flere penge til verdens fattigste”, hedder det

Også Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønsker en betydeligt større og mere “ren” dansk udviklingbistand. Det kan dog tage nogle år at nå det eftertragtede 1-procentmål.

Hvis et nyt u-landspolitisk flertal eksempelvis handler på samme måde, som sidst en fast stigningstakt blev gennemført (i slutfirserne og start-halvfemserne), lægges der 0,3 procent til bistanden hvert år, så den stiger fra 0,83 procent (som nu) til 0,86 pt. det næste år og videre opad år for år.

Ved en sådan vel at mærke ubrudt stigningstakt vil det tage mindst 5 finansår at nå den fulde procent og genrejse bistanden til sin gamle højde – som igen bringer Danmark tilbage i den gule førertrøje internationalt set.

———————–

DOKUMENT

Omtalen af udviklingsbistand og klimastøtte i Det radikale Venstres oplæg til finanslov for 2010:

Styrkelse af Danmarks internationale engagement

Regeringen anvender alt for få midler til u-landsbistand til verdens fattigste. Regeringen har i flere år skåret i bistanden og ligger med 0,83 pct. af BNI langt under, hvad der tidligere har været brugt.

Radikale Venstre vil hæve bistanden, så den igen udgør 1 pct. af BNI. F.eks. afviser vi nedskæringer som regeringens forslag om at skære 25 mio. kr. i det generelle bidrag til FNs børnefond UNICEF.

Den økonomiske krise har ramt udviklingslandende hårdt, og disse lande har ekstra svært ved at komme igennem krisen. Radikale Venstre begynder med at hæve bistanden med en halv milliard kr. i 2010.

MERE UDVIKLINGSBISTAND TIL VERDENS FATTIGSTE LANDE
Mio. kr. 2010
Øget udviklingsbistand 500

Desuden udhuler regeringen Danmarks fattigdomsbekæmpende indsats i verden. Det sker, fordi regeringen bruger udviklingsbistanden til andre ting end fattigdomsbekæmpelse. Det drejer sig bl.a. om modtagelse af flygtninge, gældseftergivelse til udviklingslandene og indsats imod terror.

Ikke-fattigdomsbekæmpende tiltag finansieret via udviklingsbistanden udgør omkring 2 mia. kr. Det vil Radikale Venstre gøre op med. Ikke fattigdomsbekæmpende projekter skal ikke længere finansieres via udviklingsbistanden.

Sammen med hævelsen af dansk udviklingsbistand fra 0,83 til 1 pct. BNI, giver det flere penge til verdens fattigste.

Den globale ramme

Med Forsvarsforliget fra juni 2009 fik Radikale Venstre gennemført sit forslag om en global ramme til at styrke og udbygge statens samlede evne til stabilisering, genopbygning og kapacitetsopbygning i konfliktområder. Det vil sige en samtænkning af den danske indsats på det militære og det diplomatiske område samt udviklingsbistanden.

Radikale Venstre ønsker at udvide den globale ramme med flere midler og flere aktiviteter, så rammen kan bidrage til at løse en række globale udfordringer. Det drejer sig bl.a. om klima og miljø, fred og stabilitet og fremme af demokrati og retssamfund.

Målet er, at der årligt skal være 0,5 pct. af BNI til rådighed inden for rammen. Radikale Venstre vil indfase den Globale Ramme med 400 mio. kroner årligt.

Radikale Venstre ønsker fx at nedsætte en terrorkommission, der skal frembringe viden om terrortrusler og veje til at bekæmpe terror. Desuden ønsker vi at oprette en demokratifond for lande, der er i færd med en demokratiseringsproces.

Fonden skal blandt andet støtte politiske, sociale og faglige bevægelser, der arbejder for demokrati og deres internationale engagement.

Endelig ønsker Radikale Venstre at styrke Danmarks diplomatiske indsats i løsningen af globale udfordringer ved at afsætte flere midler til Udenrigsministeriet. Der afsættes i alt 100 mio. kr. til aktiviteter i den globale ramme.

UDVIDELSE AF DEN GLOBAL RAMME TIL AT LØSE GLOBALE UDFORDRINGER

Mio. kr. 2010
Global ramme til klima initiativer 300
Global ramme i øvrigt 100
I alt 400

Radikale Venstre ønsker desuden at afsætte 300 mio. kr. af den Globale Ramme til klima-initiativer i 2010. Det er vigtigt, at verden handler nu, inden klimaproblemerne bliver så enorme, at vi ikke længere kan afhjælpe dem.

Derfor mener Radikale Venstre, at Danmark skal indgå klimapartnerskaber med ét eller flere udviklingslande. Her skal Danmark i dialog med udviklingslandet investere i projekter som bl.a. solceller, vindmøller og andre alternative energikilder.

Der er ingen grund til, at udviklingslandene skal begå de samme fejltagelser som vi, før de begynder at anvende bæredygtige energikilder. Det skal vi hjælpe med – til glæde for verdens klima og dermed os alle sammen. (Citat slut)

—————-

DOKUMENT

Omtale (ikke den hele) af udviklingsbistanden i Socialdemokraternes udspil til finanslov for 2010

Højere og mere effektiv udviklingsbistand

Regeringen har i løbet af de seneste 8 år reduceret den årlige ramme for
udviklingsbistand fra ca. 1 procent af BNI til ca. 0,82 procent af BNI. Det betyder, at der hvert år er over 3 mia. kr. mindre til bistand, end hvis den ene procent var blevet opretholdt.

Regeringen har valgt at fastholde beløbet til bistand på 15,2 mia. kr. i 2010. På grund af inflation er det altså et reelt fald i bistanden. Det er meget uambitiøst i en
tid, hvor udviklingslandene rammes særdeles hårdt af den økonomiske krise.

I løbet af de næste år vurderer Verdensbanken, at millioner af mennesker vil blive kastet ud i ekstrem fattigdom, at stigende børnedødelighed vil koste hundredetusinder af liv, og at antallet af mennesker, der lider af sult for første gang, vil nå op over 1 mia. Der er derfor i høj grad brug for øget bistand.

Samlet tegner der sig et trist billede af en regering, der har kostet Danmark førerpositionen i verden både på kvalitet og omfang af internationale indsatser inden for klimaområdet og bekæmpelse af fattigdom.

Regeringens politik har eksempelvis ført til, at Danmark er faldet fra en førsteplads i udviklingsbistand til en fjerdeplads ved at forlade 1 procent-målsætningen.

Danmark har mistet meget af den troværdighed og indflydelse, som fulgte med førerpositionen, og har dermed også fået ringere mulighed for at påvirke andre lande til at øge mængden og effektiviteten af deres bistand, og dermed gøre en positiv forskel, som rækker ud over effekten af egne midler.

Regeringens finanslovsforslag for 2010 ændrer desværre ikke ved dette billede, og
tydeliggør regeringens hykleri om, at Danmark skal være frontløber på bistand og klima, alt imens der ikke afsættes tilstrækkelige ressourcer til at opfylde løftet.

Socialdemokraterne ønsker at øge dansk udviklingsbistand til 1 procent af BNI over en årrække – og vil sammen med et nyt u-landspolitisk flertal fremlægge en samlet plan for virkeliggørelsen af denne målsætning.

Den øgede udviklingsbistand skal navnlig øge fokus på fattigdomsbekæmpelse, herunder virkeliggørelse af 2015-målene for udvikling:

• Udrydde ekstrem fattigdom og sult.
• Skolegang for alle.
• Ligestilling mellem kønnene.
• Nedbringe børnedødeligheden.
• Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder.
• Bekæmpelse af hiv/aids, malaria og andre sygdomme.
• Sikre miljømæssig bæredygtig udvikling.
• Skabe et globalt partnerskab om udvikling.
(Citat slut)